Nye vinkler på kost og sundhed

Kosttilskud, kemi og proportionsforvrængning

2012-01-29T13:22:00.000-08:00

Så var der lige en artikel til, der kunne hidse folk op mod kosttilskud. Bladet Tænk gennemgår i seneste nummer, hvor farlige kosttilskud til børn er. Og for den almindelige læser bliver det stærk kost (!) lige oven i rapporterne om, at kosttilskud giver en forøget risiko for for tidlig død.

Nu kunne vi som ernæringsterapeuter være ligeglade; vi vejleder først og fremmest om mad. Men vi bruger også kosttilskud til at speede processerne op og fylde de ofte meget store huller, der er i vores klienters næringsstofdepoter.

Og vi er i hvert fald ikke ligeglade med vildledning.
Den artikel, som gav de store overskrifter og fik flere ellers fornuftige mennesker til at fraråde alle slags kosttilskud, er tal udtrukket af data fra the Iowa Women's Health Study (1). IWHS fulgte 38772 kvinder fra 1986 til 2008. Kvinderne havde en gennemsnitsalder på 61,6 år i 1986.
Konklusionen fra forfatterne af artiklen er:

"Hos ældre kvinder kan tilskud af flere almindeligt anvendte kosttilskud med vitaminer og mineraler være associeret med en øget samlet dødelighed; denne association er stærkest for jerntilskud. I modsætning til, hvad mange andre studier har fundet, er calcium associeret med lavere dødelighed."(1)

Det er vigtigt at lægge mærke til formuleringerne. "Kan være" er ikke noget, der er sikkert. Og at jerntilskud er risikabelt til ældre kvinder er velkendt; efter menopausen, hvor vi ikke bliver åreladt månedligt, får vi samme problemer med jerns inflammatoriske effekt som mænd. Og jerntilskud er et kosttilskud, der hyppigt anbefales (af læger) uden en forudgående undersøgelse af jernstatus, men kun på baggrund af blodprocent, og uden opfølgning på effekt og nødvendig varighed.
Det er vel også værd at overveje, hvorfor kvinderne var startet på at tage kosttilskud; måske gruppen, der brugte kosttilskud, havde helbredsmæssige grunde og derved fra starten var i en risikogruppe.

Børnene, da! Det lyder da farligt med de vitaminer! Men hvorfor er der så få, der skriver om al den kemi i verden, som vi VED er i børnene - fra fødslen, hvor navlestrengsprøver indeholder flere hundrede industrielt anvendte kemikalier, og hvor påvirkninger i fostertilstanden trækker lange spor op i livet i form af neuroimmunologiske forstyrrelser. Vi har en af verdens førende forskere på området i Danmark; Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet. Hans gruppe publicerer den ene gyser efter den anden om miljøtoksiner og deres indflydelse på reproduktion og udvikling både i og efter fostertilstand. Fredag d. 27. januar 2012 var Weekendavisen som et af de få medier seriøst på sporet og havde en artikel om Truslen fra teflonpanden med henvisning til Grandjeans seneste artikel i JAMA (2).

Man kan spørge den samlede danske medieverden, om ikke det gennemgående var vigtigere at forholde sig til akkumulerende mængder miljøgifte fra landbrug, industri, husholdning og hjem, som giver medfødte immunpåvirkninger og udviklingsforstyrrelser af især nervesystem - end at skrive om harmløse vitamintilskud. Vores børns største helbredstrussel kommer IKKE fra kosttilskud. De kemiske stoffer, som i hastig stigende mængde og antal integreres i alle mennesker, forøger formodentlig vores børns følsomhed for andre belastninger, såsom stillesiddende livsstil, udpint og ensidig kost og elektromagnetiske påvirkninger.

Lad os se lidt mere presse om og lidt mere pres på landbrugsindustri og anden industri for renere produktion, økologiske produkter og seriøs eftertanke og etisk adfærd også i forhold til eksport.
Vi vil have fertile børn, så vi også får børnebørn!

1) Mursu J et al.: Dietary supplements and mortality rate in older
women: the Iowa Women's Health Study. Arch Intern Med. 2011 Oct 10;171(18):1625-33.
2) Grandjean P et al.: Serum Vaccine Antibody Concentrations in Children Exposed to Perfluorinated Compounds. JAMA 2012;307(4):391-397

De 8 kostråd - og en lam historie

2011-11-09T05:42:00.000-08:00

Kostråd om pasta og ris er en fejl.
Det er overskriften på en artikel i Politiken, som 31. oktober bragte forskellige instanser forsøg på at bortforklare, at mange mennesker gennem en årrække er blevet fejlvejledt.
Først lod jeg historien ligge. Vi vidste jo godt, at den fortolkning af kostrådene var forkert; vi (ernæringsterapeuter og med os en del andre, der tænker over kost) sagde allerede i slutningen af 1990'erne noget om insulinresistens. Men det er ikke interessant at sige "Hvad sagde vi...". Hovedsagen er, at vejledning og rådgivning generelt - hos alle, også diætister - bliver så god som muligt og tilpasset den enkeltes behov.
Hvorfor så alligevel blogge om det nu så længe efter?

Jeg er stille og roligt blevet mere og mere arrig over indholdet i artiklen. Brug linket og læs den selv; drejningen er nu, at det skulle handle om, at folk har misforstået kostrådene, og at fejlen er i formuleringen. Men helt ærligt - har de fuldstændig glemt, at holdningen på bjerget jo var entydigt, at fedtfri kulhydrater var GODT? At pasta var FINT? At fedtrige fødevarer som nødder og kerner blev anset for farlige, og at vores kostvejledning med stivelsesbegrænsning ved diabetes, vægtproblemer, forhøjet kolesterol osv. var FORKERT?
Der var ikke tale om en fejlformulering - de var galt afmarcheret dengang og alt for længe om at opdage, at de bare videreførte gamle dogmer ukritisk.
Og under alle omstændigheder er der sundhedsprofessionelle, endda kosteksperter, der utvetydigt har frarådet kostplaner med reduktion af pasta og brød. Det kan altså ikke tørres af på den brede befolkning som et forståelsesproblem (og så en lidt løftet pegefinger til Ernæringsrådet for ikke at have overvejet, hvordan de dumme danskere nu kunne misforstå kostrådene).
Øv - hvor ville det være skønt at se det håndteret i retning af en åbning for hurtigere vidensfornyelse, eftertænksomhed overfor nye strømninger fremfor automatisk afvisning.
Vis jer som mandfolk/kvindfolk og indrøm det bare: Det var IKKE en formuleringsfejl. Det var en MISFORSTÅELSE. Som næste gang kan undgås ved en mere smidig og bred ajourføring af viden og ved en mere international orientering. Ved frygtløst at gå løs på vores ernæringsdogmer uanset politiske og erhversmæssige hensyn.

Dagens gode nyhed - mere økologi

2011-11-01T23:45:00.000-07:00

Dagens tidlige radionyheder annoncerede regeringens erklærede mål om at øge andelen af økologiske råvarer i institutionskost i Danmark til 60%. Hurra! Det kommer lige i forlængelse af den pinlige sag om hvordan dyrkning af genmodificeret soja til danske grise spreder død og ødelæggelse i Argentina.
Mon alle danske forbrugere er klar over, at genmodificerede fødevarer kun bliver deklareret, når vi spiser dem direkte - men ikke, når de har været gennem en gris eller en ko først? At alt ikke-økologisk kød kommer fra dyr, der har fået GMO-afgrøder som del af foderet? Og at der er rigtig god grund til bekymring...læs bare i Jeff Smiths bøger Seeds of Deception og Genetic Roulette.
En cyklus, hvor regnskov ryddes for at dyrke GMO-sojabønner til danske grise - som opfostres under urimelige vilkår og hvis gylle forårsager udbredt iltsvind i danske farvande - understøttet af et jordbrug, der forurener al vores drikkevand med både nitrat og sprøjtegifte.
SIG NEJ TIL HELE PAKKEN - køb økologisk, og hvor du kan biodynamisk. Støt de politikere, der står for de "rigtige" valg. Og skriv et læserbrev, send en e-mail til din lokalpolitiker, skriv et blogindlæg, post det på Facebook, send en tweet.

World Dreaming - Verdenskongres for Psykoterapeuter

2011-10-16T06:37:00.000-07:00

World Dreaming
Verdenskongres for Psykoterapeuter 2011
Beretning fra Australien

Aboriginals bød velkommen
Udsigten over Darling Harbour, Sydney, fra Convention Centers aula er fantastisk. Det var den også onsdag d. 24. august 2011, hvor formand for Dansk PsykoterapeutoreningErik Wasli og jeg mødtes med 800 andre psykoterapeuter fra 45 lande. Denne dag var der indskrivning til Verdens-kongressen med titlen ”World Dreaming”. Ved indgangen blev vi mødt af indfødte, aboriginals, som sang og spillede og pustede røgelse ud over os for at ønske en god konference. Selve titlen World Dreaming havde som altfavnende tema at tænke over, hvordan vi rundt i verden får en bredere og rigere forståelse for hinanden.
Om aftenen blev der holdt et flot arrangement, nærmest en ceremoni, hvor Her Excellency, Professor Marie Bashir, Governor of New South Wales officielt åbnede konferencen. Hun holdt en venlig, fin tale om hvor glad hun var for at se så mange psykoterapeuter i Sydney, vigtigheden af vores arbejde og hvor langt mange måtte have rejst for at nå helt herned. Konferencen var planlagt af Australiens og New Zealands psykoterapeutforeninger med Anthony Korner i spidsen. Denne aften kom alle kontinenter og organisationer op på talerstolen og sagde velkommen. Det var spændende at se dem alle, og ganske langvarigt. Den sidste taler var fra Sydafrika og han fortalte, at næste verdenskonference bliver holdt i Durban i 2014 i slutningen af august. Emnet vil blive offentligt gjort senere.
Drømmegruppe
Tidligt næste morgen begyndte indlæggene. Først var der mulighed for at deltage i en drømmegruppe, hvilket jeg gjorde. Det var en slags drømme-dialog med 4 facilitatorer, Herbert Hahn, Kathy Laverty, Robert Bosnak og Anthony Korner, alle med erfaring fra Social Dreaming Matrix. En spændende facon at arbejde med drømme på. Flere af australierne havde drømt om det uretfærdige i at aboriginals var blevet behandlet så dårligt i mange år. Deres børn blev ofte fjernet, deres sprog og kultur undertrykt, ja, det var faktisk først i 1950erne at det blev ulovligt at skyde dem! Der var selvsagt en generel dårlig fornemmelse af dette. Det set i lyset af konferencens titel hvor aboriginals beretter, at deres kultur har brugt drømme i mere end 40.000 år, og selv om deres kultur er gammel kan det være, at den indeholder noget relevant for menneskehedens behov i det nye årtusinde. Det blev nogle virkeligt spændende morgener.
Masser af indlæg
Det officielle program begyndte kl. 8.45, med mange fine indlæg. Især syntes jeg at Professor Helen Milroys
(Biography: Helen Milroy is a descendant of the Palyku people of the Pilbara region of Western Australia but was born and educated in Perth. She studied medicine at the University of Western Australia, worked as a General Practitioner and Consultant in Childhood Sexual Abuse at Princess Margaret Hospital for children for several years before completing specialist training in Child and Adolescent psychiatry. )
indlæg om alle de problemer, aboriginals har med at blive anerkendt og taget alvorligt, bør fremhæves. Hun har arbejdet med det i årevis og havde stor viden om emnet. Hun fortalte mange historier, hun havde hørt som barn og hvor hun havde lavet tegninger til, dette bruger hun så i arbejdet med integration og bearbejdning af de problemstillinger, aboriginals kan have.
Spændende lidt senere at høre 3 aboriginals historier om, hvordan de bruger healing i behandlingen af deres venner og på visse hospitaler i Australien. De gik absolut ikke op i om der var evidens for det – de vidste det virkede.
Der var ca. 100 indlæg pr. dag og det siger sig selv, at jeg ikke kunne nå at høre alle. Jeg valgte efter min interesse og valgte bl.a. at høre Ann Madsen, en dansk psykoterapeut som arbejder i Sverige, der holdt et oplæg om The Light in Darkness. Vældig inspirerende, men alt for kort. Mange af oplægsholderne havde fået blot 15 min. til deres oplæg og det er svært at nå at sige meget om behandling på 15 min. Ann mødte jeg dernede og det er spændende at en dansk uddannet svensk psykoterapeut har meldt sig til at holde oplæg. Hendes præsentation var om et maleforløb med en kræftsyg mand. Vi vil prøve at få lavet et fyraftensmøde med hende her i foreningen. Der var rigtig mange modaliteter repræsenteret, narrativ- eksistentiel- krops- kognitiv- terapier m.fl. så dejligt at konferencen var så omfattende.
Fredag aften var der social sammenkomst. Et arrangement for vel 400 tilmeldte terapeuter, ved mindre borde, uden bordplan, startende med en velkomstdrink på en kæmpeterrasse, hvor man selv måtte finde nogen at tale med. Det gav lidt udfordringer. Vi havde mødt en anden dansker også, og såmænd en australier, der talte dansk, så vi hyggede hele aftenen sammen med flere fra Sydney og omegn, Sverige, Singapore og USA. Specielt australierne kunne give os en del information om, hvordan psykoterapien har det i deres land. Det lød absolut, som om de er mere anerkendt end vi er herhjemme.
Spiritualiteten var med
De næste dage valgte jeg de lange indlæg på ca. 1 time - det gav bedre mening, og der var lidt dybere indhold. Der var emner som fx terapi via nettet. Det er der god brug for dernede, hvor afstandene er kæmpelange. Spiritualitet, som jeg personligt tror vi kommer til at høre meget til i fremtiden, også i Danmark, var der også mange interessante indlæg om. Det er første gang at det emne er med på en verdenskonference, men som det blev sagt, så er tiden til det nu, og det er en nødvendig del af psykoterapien. Warwick Middleton (fra Australien) havde et spændende indslag om ”Always daddys little girl”, grufuldt hvor mange der lever med overgreb i mange år. Han havde gjort et stort research arbejde og havde fundet uhyggeligt mange sager, der ligner de rædsler, vi har hørt om fra bl.a. Østrig.
Konferencen sluttede søndag eftermiddag og jeg rejste hjem med mange indtryk, som det tager tid at få på plads. Dog, noget står klart allerede: Det giver en god, solid fornemmelse at vide, at globalt er der mange som os. 800 så lige hinanden i Sydney. Vi laver i princippet det samme, hjælper andre, skaber resultater, fortæller om det. Globalisering er en – nogen gange med rette – udskældt tendens. Men psykoterapi kan også være ”global”. Vi ved meget om, hvordan man kommunikerer, vi er veluddannede og kan kommunikere globalt. Vi kan mødes om det, som er vores sag. Lad os fortsætte med det!
Jeg vil klart opfordre alle medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening til at tænke verdenskongressen 2014 ind i deres planer.
Link: www.WCP2011
Karen Kaae
Næstformand i Dansk Psykoterapeutforening,
EAP ansvarlig

Styrk dit immunsystem

2011-10-13T00:10:00.000-07:00

Sæsonen er kommet for snue, influenza, halsbetændelser og småskranten. Sådan behøver det selvfølgelig ikke at være; vi kender alle nogen, der går upåvirket gennem den kolde og mørke årstid. Som forældre ser vi på vores børn og ønsker dem stærkere, med færre sygedage - og så går vi i Matas, helsekost eller på nettet.
Der er mange bud på kosttilskud, der styrker immunforsvaret. Men virker det? Og hvad skal man vælge at starte med?

Før du overhovedet går til kosttilskudene, så overvej helheden!
Søvn: Sørg for at få søvn nok. Voksne har stadig brug for mere end 7 timers søvn; sover man mindre, kan det måles på stressniveauet. Og stress hæmmer immunforsvaret. Nemme måder at sænke niveauet af stresshormoner er at bruge lidt fokus på at trække vejret eller sætte sig mageligt og lytte til stilfærdig musik eller guidede meditationer. Så hvis du mærker influenzasymptomer eller en forkølelse under opsejling, er det en rigtig god ide at gå i seng med det samme fremfor at prøve at klare sig igennem på Panodil.
Motion stimulerer immunsystemet, sænker stressniveauet og får dig til at sove bedre. Det er forebyggende; hvis du først er blevet syg, er hvile, varme og afslapning vigtigere.

Er du eller dine børn sådan nogen, der bliver ved med at blive syge, må man tænke på, at den største del af immunsystemet er lokaliseret omkring tarmen. Og i tarmen er det kosten og tarmens mikrobiota, der er de vigtigste påvirkninger.
Tilskud af gode bakterier (probiotika eller mælkesyrebakterier) er en god ide. Forskningsmæssigt er der gode, men ikke enestående resultater (1) af den slags tilskud, og det fortæller os, at det ikke kan stå alene. Hvis der samtidig er mangel på nødvendige næringsstoffer eller belastninger fra kosten, bliver effekten af de gavnlige bakterier sværere at se.
Kosteftersyn. Ensidig kost eller madvaner, hvor den samme fødevare indtages hver dag, giver grobund for immunreaktioner på maden. Ved tilbagevendende immunproblemer er det en god ide at starte med en bevidst rotation, så der er pause fra de hyppigst spiste fødevarer 3-4 dage om ugen. Har man egentlige fødevarereaktioner, kan det være nødvendigt i en periode at udelade de pågældende fødevarer fuldstændig, for så senere at introducere dem i mindre mængde og hyppighed.
Handler det om børn, hvor bekymringen kan være om de får dækket deres næringsbehov, er det en god ide at konsultere en ernæringsterapeut. Når du ændrer dine egne måltider, kan du bruge tallerkenfordelingsmodellen, så du udskifter med fødevarer fra samme tallerkenafsnit.

Og selvfølgelig kan immunsystemet mangle næringsstoffer.
Vitaminer: A, C, D, E-vitamin er hyppige mangler i danskernes kost, og de er alle vigtige for immunfunktionen.
Mineraler: Zink, selen og jern, som er centrale i immunfunktion, indtager mange også for lidt af.
Fedtsyrer: Især omega-3 fedtsyrer mangler i dagens kost, og de har stor betydning for immunfunktionen.

Skal man nu tage en hel stribe kosttilskud? Hvad er den rette dosis, hvornår har jeg fået nok, og kan man få for meget?
Start med en multivitamin-mineral. Tag dobbelt dosis i den kolde, mørke tid. Hav et beredskab klar hjemme af C-vitamin; tag ekstra, når du mærker optræk til sygdom. En god dosis til voksne er 2 g dagligt. Fedtsyrerne kan ofte klares via kosten; hørfrøolie og laks, sild, makrel og sardiner.

Og overvej så de punkter, der står ovenfor her. Måske får du mere ud af samtidig at gøre en indsats på søvn, afslapning, motion og kost, end bare at prøve at løse det hele med kosttilskud.

Se opskrift på en immunstøttende Hokkaido-suppe i nyhedsbrevet her i oktober 2011. Velbekomme.

1. Hao Q et al.: Probiotics for preventing acute upper respiratory tract infections. Cochrane Database Syst Rev. 2011 Sep 7;9

Ernæringsterapi - stressfaktor eller stresskur?

2011-09-04T05:58:00.000-07:00

Under overskriften "Stressworkshop fupper kursister med råd om
mad" bragte 24 timer (www.24.dk) forleden en artikel, som er ret kritisk overfor 2 navngivne ernæringsterapeuter.
Den del af interviewet, der er bragt som direkte citater, er selvfølgelig kun en lille del af de lange interviews, der ligger bag. Som så ofte kan man have en frustration over, at det på forhånd har været besluttet, hvad indholdet skulle være - uanset hvad de interviewede faktisk sagde.

Samtidig er vi jo nødt til seriøst at overveje, om vi går rundt og fupper nogen. Om det vi gør decideret er farligt. Det mener eksperten Per Brændgaard, som tidligere har beskrevet os på Center for Ernæring og Terapi som kvaksalvere, fordi vi uddanner til en mere vidtgående anvendelse af kost som sygdomsbehandling, end man har valgt på bacheloruddannelserne.

I forhold til stress skulle det farlige ligge i, at vi pålægger den stressede endnu mere stress ved at stille krav til kostændringer, der er for besværlige.
Og det er, mener jeg, en helt relevant indvending. Gennemgribende ændringer i kosten med udeladelse af hyppigt spiste fødevarer er en stor udfordring og kræver ressourcer. Nogen vil kunne opleve nederlag og utilstrækkelighed.

Når vi anbefaler kostomlægninger i individuel vejledning, er det altid den fornemste opgave at finde den rigtige løsning til netop den person, vi har overfor os. Det er centralt at vælge et indsatsniveau, der passer til personens samlede ressourcer. Ikke sjældent vælger vores klienter faktisk at gå hurtigere frem og gå videre end vi har aftalt, fordi de hurtigt mærker, at de er på rette vej; men der er klart også personer, hvor vi (læs: jeg) måske rammer forkert og sender dem hjem med en plan, som er for meget for dem. I de tilfælde håber vi så bare, at vores klient bruger muligheden for at ringe eller maile og aftale justeringer i planen.

Når vi taler stress, mener jeg at ernæringsterapien kan to vigtige ting:

påpege årsager til skjult stress - altså årsager til forhøjede stresshormoner, som ikke skyldes oplevet livsstress
tilbyde skræddersyede forslag til enkle løsninger på at skaffe sig næring nok selv under stress

Det med de skjulte årsager til stress er ret enkelt: Når immunsystemet udfordres til forhøjet alarmberedskab (inflammation), stiger visse af stresshormonerne, ligesom også stigende insulinniveau øger niveauet af stresshormoner. Begge disse faktorer påvirkes gennem kost, tallerkenfordeling, mikrobiota (blandingen af bakterier, svampe og parasitter specielt i tarmen), valg af fedtsyrekilder og stimulansforbrug. Dårlig søvn som følge af utilstrækkelig produktion af søvnhormon kan vi også håbe at påvirke - coenzymer i syntesen af søvnhormonet melatonin er B6, magnesium, B5, B12, næringsstoffer, som mange danskere indtager for lidt af.

Der er altså god grund til at gå i gang med ændringer i kost og livsstil, både ved oplevet stress, men også der, hvor der er stresssymptomer uden en oplevet livsstress.

Derfra og til at sige, at man kan spise sig ud af stress, er der dog et stykke. Hvis man har forhøjede stresshormoner som følge af en højinsulinæmisk kost, fødevarereaktioner, inflammatoriske fedtsyrer og højt indtag af stimulanser som koffein og sukker, kan man jo sænke stresshormonerne ved at ændre på disse kostrelaterede årsager.
Men hvis man lider af familiær eller arbejdsrelateret stress, måske som følge af en manglende evne til at sige nej, sætte grænser og prioritere sig selv - så kan avancerede kostændringer opleves som endnu en pind til ens ligkiste.

Så til os ernæringsterapeuter: irriterende at blive anklaget for at være fuppere! Det er vi ikke. Men en påmindelse om, at det, der for os er hverdag (grøntsager, bælgfrugter, økologi, mad fra bunden osv.), stadig opleves som uoverkommeligt og stressende af mange. Og at med de individuelle klienter har vi god mulighed for at hjælpe dem med enkle, overkommelige, små skridt frem mod en bedre livsstil, som hjælper dem gennem deres stress.
Men at det betyder noget, hvordan vi formulerer os. Kost ved stress er noget andet end Spis dig fra stress; vi lover forskellige ting. Lad os love noget, vi regner med at kunne holde.

Det mener CET...om hørfrø og økologi

2011-09-04T03:28:00.001-07:00

Fra 2008 har Fødevarestyrelsen advaret mod brugen af kværnede hørfrø af to grunde: a) indholdet af cadmium, b) indhold af cyanogene glykosider - stoffer, som let danner mitokondriegifte og altså kan hæmme cellens energiproduktion.

Ingen af delene er jo "sunde". Vi har da også fra ernæringsterapeutside allerede for omkring 10 år tilbage konsulteret lægeplantespecialisterne ved Farmaceutisk fakultet på KU (dengang Farmakognostisk Institut) i forhold til de cyanogene glykosider. Derfra var beskeden, at koncentrationen er sådan, at man roligt kan 2 spsk kværnet hørfrø dagligt i for eksempel en smoothie uden at komme i nærheden af problemer.

I forhold til cadmium ser det nok anderledes ud. Vi har rutinemæssigt anbefalet økologiske hørfrø og egentlig på den måde følt os på den sikre side. Det er sådan, at kunstgødning (superfosfat) er den væsentligste kilde til cadmium 1), og at fosfatgødning øger optagelsen af cadmium på bekostning af zink 2). Begge dele taler for, at konventionelt dyrkede (= +kunstgødning, +pesticider) hørfrø har et højere indhold af cadmium end økologiske.
Studier 3) på andre afgrøder end hørfrø har vist meget store forskelle (op til en fordobling af cadmiumindholdet) mellem økologisk dyrkning og brug af kunstgødning og pesticider. Men hverken Fødevarestyrelsen eller andre, vi har kunnet finde, har nye analysetal for, hvor meget cadmium, der er i de økologiske hørfrø, vi køber på det danske marked.

Summa summarum - mens Urtekram er i gang med at skaffe nogle nye analysetal og overveje, om de vil gå ind i at fremskaffe særligt cadmiumfattige hørfrø (og solsikkekerner), må vi jo se forsigtighedsmæssigt på de tal, der er til rådighed.

Anbefalingen fra European Food Safety Authority (EFSA) er max. 0,36 mcg/kg kropsvægt svarer til 21,6 mcg dagligt for en person på 60 kg. 4)

Codex Alimentarius Commission specificerer i sin "General Standard for Contaminants and Toxins in Foods", et tolerabel ugentligt indtag (PTWI) af cadmium på 7µg/kg kropsvægt. Omregnet svarer det til 1 mcg dagligt, altså næsten 3 gange så højt som EFSAs grænse.

Så vi holder os til EFSA, som er mest forsigtig. Med udgangspunkt i konkrete cadmiumværdier fra et finsk studie af finsk dyrket hørfrø 5) bliver regnestykket:

Finsk dyrket hørfrø indeholder fra 0,27 - 1,3 mg/kg hørfrø.

1 spsk vejer max 10 g = max 13 mcg Cd, dvs. 2 spsk kværnet hørfrø dagligt bidrager med 26 mcg dagligt eller 182 mcg ugentligt.

Det er på alle måder for meget! (men husk, at de hørfrø vi køber, måske ligger meget lavere...)

Der er selvfølgelig studier omkring optagelighed; på trods af, at vegetarer har et højere Cd-indtag end kødspisere (da korn, grøntsager og fedtrige frø har det højeste indhold), er de ikke mere Cd-forgiftede end ikke-vegetarer. Dette kan skyldes, at de samtidig får mere støtte til afgiftning, at optagelsen af Cd nedsættes af fibre i kosten, af zink eller andre mineraler.

Alligevel.

Hvad gør vi?

Brug hørfrøolie, hvis du vil udnytte frøene som kilde til fedtsyrer
Brug bare de hele hørfrø til regulering af tarmfunktionen; de fordøjes ikke, og metallerne inden i kommer ikke ud - men det gør fedtsyrerne heller ikke
Køb som altid økologisk

Og har du opskrifter fra os ernæringsterapeuter, hvor der står kværnet hørfrø, erstatter du enten med olie (i smoothies) eller med kværnede mandler, græskarkerner, pinjekerner eller mange slags nødder.

1) Williams CH, David DJ: The effect of superphosphate on the cadmium content of soils and plants. Australian Journal of Soil Research 1973;11(1)43 - 56

2) Gao, Xet al.: Soil solution dynamics and plant uptake of cadmium and zinc by durum wheat following phosphate fertilization Plant and Soil, 2011; 338(1-2):423-434

3) Karavoltsos, S. et al. Cadmium content in foodstuffs from the Greek market. Food Addit. Contam., 2002;19:954–962.
4)The EFSA Journal (2009) 980, 1-139
5) Kymäläinen H-R, Sjöberg A-M: Cadmium content of Finnish linseed and estimated consumer intake. Agricultural and Food Science 2006;15 (1)3-11.

Gravide og vitamintilskud - det hjælper!

2011-08-30T22:57:00.000-07:00

Her på CET synes vi selvfølgelig, at kost, motion, søvn og afslapning altid er det vigtigste. Men det er nu samtidig en god ide med en multivitamin - som kompensation for madens lavere indhold af næringsstoffer, vores livsstils større belastninger af biokemien og som sikkerhedsnet for, at det måske ikke hver dag lykkes lige godt at få 3-4 velsammensatte måltider for alle.

Men netop til gravide er der en del forskellige opfattelser af anvendeligheden af kosttilskud. Kan det være farligt - eller ligefrem gavnligt? Her er det en fornøjelse, at der nu er et studie på omkring 36.000 kvinder, der peger på en gunstig effekt af tilskud af en multivitamin. Det er veldokumenteret, at mangel hos moderen kan påvirke fosterudvikling og barnets senere helbred og sygelighed, og det ville da være ærgerligt, hvis det kunne forebygges så let. Danskernes kostvaner er, som det læses ud af Fødevarestyrelsens undersøgelser, ikke engang dækkende for minimumsbehovene for vitaminer og mineraler.
Lad os få risici på plads - en multivitamin er altså ikke det farlige for en gravid, det er vitaminmangler, der er problematiske.

Læs artiklen i Ingeniøren
Find originalpublikationen i American Journal of Clinical Nutrition

Bliv gladere!

2011-08-26T00:45:00.000-07:00

Hej.
En måde at ændre dit liv på og blive gladere, er ved at stoppe med at beklage dig i det hele taget.
”The only permanent and constructive changes you can make in the world are the changes that you make in yourself."
- Gary Zukav, Author of "The Seat of the Soul"
Har du bemærket, hvor ofte du I løbet af en dag beklager dig over et eller andet, eller hvordan du inde i dine tanker brokker dig? Over dig selv eller andre? Eller fortæller sladder du i virkeligheden ikke ved, om er rigtig?
Så er tiden måske inde til at tage 1 uges tid, hvor du bliver rigtig klar på, hvor ofte brok er en del af dig. Det er tid, at du lover dig selv at stoppe den tankegang!
Når du begynder at fokusere på, hvor din opmærksomhed er, vil du have rigtig godt af, at det du tænker er positivt og opløftende og ikke negativt og beklagende. Du vil opdage, at du måske bruger meget mere tid på beklagelser, end du var helt klar over.
”Energy flows where attention goes”, så hav din opmærksomhed på det, der bringer dig fremad - og stop beklagelserne. Du vil ved at være opmærksom se, hvor meget du egentlig bruger af din tid på at beklage dig, brokke dig og dermed holde dig fast i gamle mønstre. Der er meget stor kraft i vores tanker, så sørg for at få dine tanker til at arbejde for dig og ikke imod dig. Find ud af, hvordan det er at tænke uden beklagelser.
Mange mennesker bruger beklagelser til at få opmærksomheden flyttet væk fra dagens muligheder. Det er vanskeligt at turde se mulighederne, da det vil kræve af dig, at du tør gøre noget andet i dag, end du gjorde i går, og det er rigtig svært for mange af os.
Det at beklage sig eller sladre om andre er tidsspilde, det vil aldrig føre til andet end at være offer for verden. Men du kan stoppe det og være klar over, at du selv skaber din verden - så stop brokkeriet i dag.
Sådan gør du:
Se på det sådan her: hvis du nu fx vil stoppe med at spise hvede, kan du, efter at du har sagt at det bliver besværligt sige: Åh det er besværligt, at jeg ikke kan få min ostemad og jeg ved det er rigtig godt for mig, fordi jeg så ikke bliver så søvnig bagefter, så nu tager jeg nogle mandler og et stykke frugt – dejligt!
Eller du kan beklagende sige: Jeg orker ikke at lave den motion, som jeg bør lave… og nu gør jeg det fordi jeg ved, jeg har det bedre bagefter og har forlænget mit liv. På denne led sætter du fokus på at ændre gamle indlærte vaner, der ikke bringer dig fremad til nye tanker og dermed nyt brug af dit nervesystem. Dit nervesystem lærer, at det kan agere anderledes, og du lærer det, så det efterhånden bliver en ny vane. Så hver gang du opdager, at du er i gang med at beklage dig, så husk at sige ”og…”, så du finder den positive, modsatte energi til dit brokkeri – det vil gøre det hele meget mere spændende og udviklende. Vær ikke et offer for dig selv i dit liv.
Så tiden med at beklage sig er forbi. Til eftertanke: Eckhart Tolle siger:
At brokke sig må ikke forveksles med at oplyse nogen om en fejl eller mangel, så de kan rette op på noget. At holde sig fra brok behøver ikke betyde at man finder sig i dårlig kvalitet eller opførsel. Der er ikke noget personligt hævdende i at fortælle tjeneren, at suppen er kold og skal varmes op – hvis du holder dig til facts, som altid er neutrale. ”Hvor vover du at servere kold suppe!?” – Dét er brok.

Cellemembraner, kost og tilskud

2011-08-25T05:49:00.000-07:00

Du, som er læser af denne blog ved det sikkert godt, men det kan være godt at blive mindet om: når vi vælger højkvalitet kostkilder til at dække vores behov for alle slags fedtsyrer - enkeltumættede, flerumættede n-3 og n-6, og mættede, så bliver vi belønnede med bedre fungerende cellemembraner. Det kan påvirke energi, humør og alle aspekter af kropslige funktioner - man kan næsten fristes til at skrive "selvfølgelig".
Og folk har forstået det! De spiser fiskeolie som aldrig før. Vi presser skidtfisk til oliekapsler, vi presser alger, sæler, sardiner og krill i kampen mod de kroniske lidelser. Tilskud af fiskeolie er det kosttilskud, der er flest videnskabelige publikationer på.
Så hvorfor et blogindlæg om det? Vi skal vel bare fylde på - jo mere, jo bedre?
Her slipper du ikke for lidt baggrundsviden.
Den opfattelse af cellemembranen, vi underviser i og tror på, skriver sig tilbage til 1972, hvor Nicolson og Singer publicerede en beskrivelse af cellemembranens opbygning, der dengang blev kaldt the Fluid Mosaic Membrane Model(1). Den beskriver vores membraner som meget flydende og dynamiske, overvejende bestående af en type fedt (fosfolipider), som ligger tæt sammen, men ikke er egentlig bundet sammen. Fosfolipider indeholder 2 fedtsyrer pr. molekyle, og det er disse fedtsyrers karakter - struktur - der definerer membranens funktion. Flerumættede fedtsyrer er "krumme" og giver derfor en løsere pakket membran, som er mere smidig og fleksibel. Mangler der flerumættede fedtsyrer, så fosfolipiderne fortrinsvis indeholder mættede fedtsyrer, bliver membranen mindre smidig og kan fungere dårligere. Ødelægges fedtsyrernes struktur gennem oxidation (en følge af fri radikalbelastning, se tidligere blogindlæg her om antioxidanter), påvirkes membranfunktionen også. Det kan betyde dårligere signaloverførsel, som det fx. kendes ved insulinresistens, eller nedsat evne til at få de nødvendige ting ind i cellen og de overflødige ud.
Af særlig betydning er membranen omkring cellens energiproducerende organel, mitokondrierne. En stor del af energiproduktion foregår via enzymer, der direkte er indlejrede i mitokondriemembranen. Skader på denne membran har altså konsekvenser for cellens - og dermed vores - energi og funktion.
Mangler cellemembranen flerumættede fedtsyrer, sker der en langsom udskiftning, når vi begynder at spise fiskeolietilskud. I takt med forbedringen af fedtsyresammensætningen i membranerne fungerer alting bedre - cellens sukkeroptagelse forbedres, omsætningen af sukker til energi forbedres, og udskillelse af affaldsstoffer forbedres.
MEN, hvis årsagen til dårlig membranfunktion er, at fedtsyrerne er ødelagt af oxidation, så hjælper det ikke fuldt ud bare at fylde endnu flere af de sarte, flerumættede fedtsyrer på. Så ødelægges de også, hvis ikke man samtidig ændrer på det, der er årsagen til ødelæggelsen - oxidationen - af fedtsyrerne.
Det har da også vist sig, at tilskud af enkeltumættede fedtsyrer (fx. fra olivenolie) giver færre oxidationsprodukter end ved tilskud af flerumættede fedtsyrer. Der er altså en reel risiko ved bare (bevidstløst) at tage fiskeolietilskud uden at ændre de faktorer, der ødelægger dem. Og løsningen er ikke at tage antioxidanttilskud sammen med sin fiskeolie; det er ikke en dårlig ide, det er bare heller ikke en tilstrækkelig løsning, hvis der er underliggende årsager, der ikke adresseres.
HVAD KAN VI BRUGE DET TIL?

Hvis du hurtigt bliver hjulpet af øget indtag af fedtsyrer, er det godt og du er heldig
Hvis ikke, så er ændringer i livsstil (både kost, motion, søvn og afspænding) det næste
En Middelhavs type kost med olivenolie som basis er hensigtmæssig
Husk jævnligt at revidere dit behov for kosttilskud
Flere slags påvirkninger kan bidrage til en oxidativ tilstand i kroppen: (kroniske) infektioner, forgiftninger, fødevarereaktioner, stress og andre følelsesmæssige forhold
Vi tror generelt, at løsningen på dine helbredsproblemer ikke ligger i et pilleglas
Har du svært ved at få varig bedring gennem ernæringsterapi alene, kan du i Kerneterapi arbejde med dine cellers funktion og kommunikation på et dybere plan.

1. Singer SJ, Nicolson GL. Science. 1972;9(2):155-176

Mad, kost, ernæring, nydelse eller fanatisme

2011-08-05T02:06:00.000-07:00

Hvad spiser vi for - og hvad er vores berettigelse som ernæringsterapeuter? I morges var Camilla Plum i radioen og talte varmt for at spise for at nyde. Hun var ude med riven efter Kernesund-folkene og den generelle tilbøjelighed til at spise for at blive sund og slank.

Og så er det vel på sin plads at melde ud, hvor jeg synes, vi som ernæringsterapeuter står. Mange vil opfatte os som mere i Kernesund-retningen end Camilla Plum-retningen; hendes rigelige mængder smør, hvedemel og sukker kolliderer med nogle af vores mere syge klienter.

Men altså, jeg er fuldstændig enig med hende. Lad os spise med nydelse. Spise udelukkende god mad, af rene økologiske råvarer og fra lykkelige dyr. Bruge tid på at tillave smagfuld og indbydende mad. Grundkosten sammensat af MANGE slags fødevarer, som kommer fra mange slags planter. Med appetit spise gode uraffinerede fedtkilder som nødder, oliven og avocado. Bruge smør, hvor det er det mest smagfulde valg, og bruge sigtet mel, hvor det er den rigtige løsning. Efter behag nyde mindre mængder god kvalitet oste fra forskellige dyr, levende yoghurt

Det er bare ikke det, "vi" (danskerne) gør. Det første problem er danskernes ensidige valg af råvarer. Som tidligere nævnt er ca 75% af danskernes energiindtag fra 6 råvarer + alkohol og sukker. De 6 tunge er mælkeprodukter, hvede, rug, oksekød, svinekød og kartofler. Det levner ikke plads til afslappet vellevned - det er så ensidigt, at vi bliver syge af det.

Og så kommer det næste problem: når folk i lang tid har spist underlødigt og ensidigt og har pådraget sig en kronisk lidelse. Så kommer vi ind som ernæringsterapeuter og anviser en radikal omlægning, som i en kortere eller længere periode er ganske restriktiv. Det ville være en ny, meget mere varieret kost med fravalg af de hyppigst spiste fødevarer.
Nogen vil opleve, at de får så stor forbedring, at de faktisk synes, der er mere livskvalitet i at undgå visse fødevarer end at spise dem. Er det synd for dem?
Andre finder tilbage til at kunne nyde visse fødevarer ind i mellem, men i helt anderledes moderate mængder end før. Prisen kan være forbigående harmløse symptomer, eller de kan måske helt undgå reaktioner ved at holde pauser ind i mellem med hyppigst spiste fødevarer.

Jeg synes, det er mere synd at hænge de mennesker ud som fanatiske eller ortorektiske, som via kostomlægninger faktisk får livskvaliteten tilbage og måske føler sig både raske, energiske og tilfredse.

At vi i samfundet har en ensidig stigmatisering af overvægt og fedme kommer ikke fra ernæringsterapeuterne. Det er drevet af det offentliges indsats omkring forebyggelse og mange års ensidig fokusering på vægt som sundhedsparameter.
Fra ernæringsterapeutisk side vil vi hellere undre os over, hvad der sker med vores samfunds kropslighed; hvorfor så mange har brug for stimulanser, for at distancere sig fra deres krop og ikke mærke. Vi vil undre os over, om akkumulerende mængder miljøtoxiner og naturfremmede kemikalier er med til at speede insulinresistens og vægtproblemer op. Vi spekulerer over sexualitetens rolle i kropsudvikligen, og om mennesket fuldstændige fremmedgørelse for naturen globalt set er en faktor i den enkeltes mikrokosmos.

Spis, elsk, nyd, lev, grin, løb, sov, bed.....og husk at lykken ikke ligger på tallerkenen. Lykkelig uden smør? Så absolut en mulighed! Lykkelig tyk? Også en mulighed.

Fra barnløs til frugtbar

2011-06-27T12:48:00.000-07:00

Frugtbar – frugtsommelig – fertilitet lyder af frugt og sommer. Og da D-vitamin er et vigtigt vitamin også for i hvert fald mænds fertilitet, er sommeren god tid for frugtbarhed. Afslapning og hvile i ferien er befordrende for sexlyst, og sex er fundamentet i undfangelse. Det kan lyde banalt, men mange par fortæller, at de ikke har så hyppig sex på grund af travlhed og træthed – og så er chancerne for undfangelse færre.

Ditte Marie Kjær Lomholt , som underviser for CET, skrev sin hovedopgave som ernæringsterapeut om sammenhængen mellem kost, livsstil og sexlyst. Der er god grund til at få ernæringsterapeutisk hjælp til at bedre begge parters sexlyst. Dit kostvalg påvirker overordnede hormoner som insulin, som igen påvirker mixet af kønshormoner – og kosten skal levere nødvendige næringsstoffer, som bidrager til den sunde appetit på sex.

”Fra barnløs til frugtbar” er også titlen på Tine Grandjeans bog om kost og livsstilsændringer som behandling af PCOS hos kvinder. Ganske mange kvinder får fortsat ikke tilstrækkelig information om de muligheder, de selv har for at påvirke deres hormonforstyrrelse. For dem er Tines bog især en uomgængelig nødvendighed! Bestil bogen her.

Mandens andel i parrets fertilitet kan der være stor gevinst i at fokusere på. Et godt eksempel er Anders og Merete; de var i behandling for barnløshed og opsøgte sideløbende CET. Anders’ sæd lå med under 1 mill levende celler pr ml i den håbløse ende; men gennem ca. 4 måneder, hvor han spiste samme gode kost som Merete og supplerede med udvalgte kosttilskud, skete der mirakler: mængden af levende og bevægelige sædceller steg så meget, at han ikke længere hørte hjemme i fertilitetsbehandlingen – hans sæd var for god! Merete blev gravid, og de har i dag en dejlig lille dreng.

Og for begge de vordende forældre kan beslutningen om at få et barn afføde mange følelser, også bekymring eller endog angst. Det kan i nogen tilfælde virke som en blokering for fertiliteten. Kerneterapi er en god måde at arbejde med de dybere aspekter af kroppens reaktion på følelser.

Få individuel vejledning om din egne kostvaner
Lær at vejlede dine klienter om kost og fertilitet
Læs om Kerneterapi og find en terapeut

Flåtbårne infektioner, eller Hvad kan vi lære af VTEC (2)

2011-06-27T12:47:00.001-07:00

Læs først Ny fokus på kroniske infektioner her på bloggen, hvis du ikke har læst det før.

For os i behandlererhvervet er spørgsmålet altid: hvad kan vi gøre ved det? I dette tilfælde altså flåtbårne infektioner. Hmm; bliv indendøre i et naturfjernt miljø og undgå at have husdyr -næhh, ikke en ret god løsning, vel? Og selvom det skulle lykkes aldrig at komme i kontakt med en flåt, hvad så med Chlamydia? - jo, der skal vi undgå (ubeskyttet) sex, men også nærmere afstand end 2-3 m til andre mennesker, der er/kan være smittet, for Chlamydia overføres udmærket i aerosoler (dråbebåret) over ganske store afstande. Salmonella og Campylobacter kommer med kød, æg og fjerkræ, unævnelige ulækkerier med fækalievandede grøntsager, Clostridum får man minsandten bedst på hospitalet. Human papillom virus kan man blive vaccineret imod, men Mycoplasma er en kendt infektion i kommercielle vacciner.

SUK! hvad gør vi så?

Hold dig alene hjemme i cølibat i din lejlighed på stenbroen og spis kun kogte grøntsager - og lad for Guds skyld være med at blive indlagt!

Det er ikke engang til at spøge med, for virkeligheden for flere og flere mennesker, der lider af invaliderende immunforstyrrelser som MCS (multiple chemical sensitivity) er netop, at de i stigende grad er nødt til at trække sig fra det, vi regner som almindeligt menneskeligt samvær. Ifølge forskerne er MCS ligesom kronisk træthedssyndrom og fibromyalgi med stor sandsynlighed ledsaget af kroniske infektioner, meget ofte de flåtbårne bakterier, men også Mycoplasma og virus.

Vi kan helt sikkert ikke isolere eller vaccinere os ud af problemer med infektioner. Men hver gang der er nogen, der bliver smittet og syge, er der også nogen, der bliver smittet og IKKE bliver syge. Og der ligger måske svaret for os behandlere. HVAD gør de mennesker, der ikke bliver syge af smitten?

Blandt funktionelle medicinere tales om terrænet - altså det omgivende miljø i den krop, som bliver inficeret. Hvis vi kan komme frem til, at vores indre miljø er ressourcefyldt, immunsystemet er kompetent, så det kan genkende fremmede skadevoldere og uskadeliggøre dem effektivt, så er navnet på den indtrængende organisme mindre væsentligt.

Ernæringsterapeutisk ser vi på tarmens mikrobiota og støtter den med probiotiske - venligtsindede - bakterier og nogen gange svampe (S. boulardii). Vi sørger for en næringstæt kost fri for ikke-tålte madvarer, så tarmen får en chance for at heles og immunsystemet frigør ressourcer fra fordøjelsen til det generelle forsvar.

Vi tilføjer urter med bred antibiotisk effekt og understøtter kroppens egne hjemmelavede antibiotika, som D-vitamin stimulerer. Vi vejleder omkring tilpas motion, søvn og stressaflastning.

Men når vi taler om infektioner, som direkte injiceres i os af en flåt, har vi en yderligere udfordring. Infektionen kommer nu ikke ad de gængse veje - tarmslimhinden, luftveje eller andre slimhinder. Den ER i vores blod og skal bekæmpes der.

Ydermere er nogle af de værste problemvoldere intracellulære, dvs de vokser inden i vores celler (i stedet for i mellem) og altså til dels skjult for immunsystemet, som ser cellen som en af vore egne.

Så vi har brug for at kunne sætte grænser, at være meget skarpe til at genkende det, der ikke er godt for os, og sige nej til det - og have en så tydelig identitet, at vi kan genkende en af vor egne celler UDEN infektion og skelne den fra en inficeret celle.

At arbejde helt ned på celleplan med sit immunsystem kan i nogen tilfælde være nødvendigt ud over det, der ovenfor er nævnt som ernæringsterapi. Hos CET er værktøjet Kerneterapi.

Flåtbårne infektioner er ikke noget nyt. Men udfordringen for immunsystemet bliver større i takt med, at summen af belastningerne i vores livsstil stiger. Behandlingen af de "nye" infektioner og de lidelser, der følger med, skal helt sikkert omfatte en indsats på flere områder. Et eftersyn af den samlede livsstil: er der overvejende ressourceskabende aktiviteter, eller ressourceforbrugende?

Det mener CET…om solcreme.

2011-06-27T11:34:00.000-07:00

Vi får tit spørgsmål om vores holdning til solcreme. Paradokset er, at for at danne D-vitamin, skal huden udsættes for UV-B stråling fra solen. Solcreme med selv moderat beskyttelsesfaktor (faktor 4 efter den danske skala COLIPA) må forventes at bremse for hovedparten - over 95% - af D-vitaminproduktionen.

Solens stråler beriger os med dels UV-A, dels UV-B stråling. UV-A giver hovedparten af den brunende effekt og også rynker og aldring af huden, idet UV-A strålerne faktisk går dybere ned i huden. Solarier stræber altså efter et højt indhold af UV-A stråling for at give en hurtig brunende effekt og kan have op til 12 gange så intensiv UV-A som sollys.

UV-B har ikke nogen brunende effekt, men bidrager til rødmen ved skoldning - og altså til produktionen af D-vitamin. Både UV-A og UV-B anses nu for at medvirke i udviklingen af hudcancer (tidligere antog man, at det hovedsageligt var UV-A, der var den skyldige). Her starter problemerne, for samtidig er lav udsættelse for UV-B også en risikofaktor for mange slags cancer - fordi der så bliver lavet for lidt D-vitamin. Michael Holick, D-vitaminets "fader", blev fyret fra sin universitetsstilling for offentligt at sige, at brugen af solcreme GIVER cancer, ikke forebygger cancer.

Indtil for få år siden kunne man desuden risikere, at solcreme ligefrem indeholdt hormonforstyrrende stoffer som aktiv ingrediens. Det kan man for øvrigt stadig andre steder i verden.

Cancer er et komplekst problem, som næppe kan forklares ved hverken for lidt eller for meget solcreme. Stigningen af hudkræftforekomsten sker i en befolkning, hvor mange har en livsstil, der på flere områder er risikofyldt: mangelfuld kost, højt sukkerindtag, for lidt motion, skæve søvnvaner og stress. Så hvad gør vi med solcreme?

CET anbefaler:

Alting med måde - især solbadning, og sørg hellere for at få frisk luft og sollys jævnt gennem sæsonen ved motion, havearbejde og cykling som transport - end 1-2 ugers intens bruning på din (sommer)ferie.
Sundhedsstyrelsens vejledninger om sol og solbeskyttelse er udmærkede. Følger du dem, holder du dig ude af solen i middagstiden fra 12-15 eller beskytter dig med tøj, hat eller skygge. Det har alle dage været praksis i lande med høj solintensitet, og det kan vi godt lære af.
Få din D-vitaminproduktion tidligt eller sent på dagen uden solcreme - men beskyt om sommeren de steder, der altid får sol: hænder og ansigt - med en god solcreme.
Sundhedsstyrelsens vejledning om børn og sol er selvfølgelig også den gældende standard på området - med den tilføjelse, at det må anbefales, at børn generelt opholder sig ude så meget som muligt og på den måde får lys hele sæsonen igennem. Det er en opgave for forældrene at sørge for, at deres børn får moderate mængder D-vitamingivende sollys i en mængde, der passer barnets hudtype.
Vælg en god kvalitet solcreme, og køb den i Danmark.

Vi har spurgt Lis Dahl, ernæringsterapeut og indehaver af helsekostbutikken Natur og Trivsel i Ringsted, hvad hun anbefaler den bevidste forbruger at vælge.

"Solcreme kan indeholde fysisk, plantebaseret eller kemisk UVA- og UVB-filter. Ulempen ved nogle af de cremer, der kun indeholder fysisk solfilter er, at de kan være svære at smøre ud og lægger sig som et hvidt lag på huden. De er som regel vandfaste, men kan til gengæld føles lidt klistrede. Dette er nok grunden til, at nogle producenter bruger fysisk solfilter sammen med plantebaseret filter, ofte fra ingefær.
En del af de mærker, der sælges i helsekostbutikker, er en blanding af fysisk og kemisk filter, men uden parabener – det er fx AloeVera solcreme fra Avivir og Camettes solserie. Melissa og Juhldals solcremer er med fysisk- og plantebaseret filter, og de er behagelige at have på huden og gode, det er helt klart dem, vi anbefaler i butikken. Til sidst kan nævnes Laveras solcreme med fysisk solfilter, den er mindre klistret og især god til små børn."

Hvad kan vi lære af VTEC? (1)

2011-06-09T00:36:00.000-07:00

Resistente mikroorganismer er en del af den verden, der er skabt af et industrialiseret landbrug og spredningen af gensplejsede afgrøder.
Begrebet "crowding", som bruges om den sammenstuvning af dyr, der både sker i danske svinestalde og udendørs på de højintensive amerikanske kvægfarme, fører i sig selv til øget indbyrdes smitte og epidemisk udbredelse af mikroorganismer. Brugen af kraftfoder ændrer miljøet i dyrenes fordøjelse, for kvæg påvirkes både pH og bakteriesammensætningen, så bl.a. Clostridium sp. og Propionibacterium sp. og også egentligt patogene bakterier findes i unormalt høje mængder. Iøvrigt en reversibel proces; hvis køerne begynder at få komad igen (hø og græs), normaliseres pH inden for 3 uger og mængden af patogener falder til normale niveauer.
I svinestaldene i Danmark er det på ingen måde gået ned med antibiotikaforbruget; trods hensigter og handlingsplaner er det stadigt stærkt stigende. Enhver med blot overfladisk kendskab til følgerne af et højt forbrug af antibiotika til dyr eller mennesker kender faren for udvikling af resistente organismer. Medicinen bliver jo heller ikke i svinene; det genfindes i gyllen, som spredes i urimelige mængder på markerne.
Hvilken anden industri ville få lov til at sprede et affaldsprodukt med patogene bakterier, tungmetaller, pesticider og medicinrester på jorden omkring danskernes huse? Og ingen bestrider, at der er disse ting i gylle. Der er gode analyser, der viser det, og man kender tætheden af patogene bakterier i luften over markerne ved gyllespredning.
Der er bare en stor, tung, gammeldags indstilling om, at vi jo ikke kan undvære landbruget, så vi må finde os i det.

At gensplejsede afgrøder er problematisk skyldes selve teknikken, der er nødvendigt for at indføre artsfremmede gener i GM-organismen. Normalt vil en organismes genmasse være beskyttet mod artsfremmede gener ved at have en indbygget kontrol af DNA før replikation. Så hvis man vil indbygge et gen for fx. Roundup-resistens i en sojabønne eller kuldetolerance i en tomat, og dette gen kommer fra en anden organisme, må man også indbygge en overspringelse af arts-identifikationen. Det betyder desværre, at de modificerede arvemateriale ved udsætning i naturen kan risikere at springe til endnu andre arter. Det er det der ses op gennem fødekæden, hvor spredningen sker fra planteafgrøder til insekter/sommerfugle og større dyr.
Det andet problem i forhold til resistensudvikling er, at når man gensplejser mikroorgansimer, skal man i cellekulturerne kunne selektere de celler, hvor splejsningen er lykkedes. Det gøres ved sammen med det modificerede gen at sætte et gen for antibiotikaresistens ind. Så kan man behandle hele cellekulturen med antibiotika, og alle de, der overlever, er de celler, hvor genmodifikationen er lykkes. Dvs. de "færdige" - "vellykkede" - mikroorganismer nu er udstyret med både artsoverspringelse og antibiotikaresistens.
Ikke underligt, der sker uberegnelige ting i vores natur i øjeblikket.
Læs endelig mere detaljeret i Jeff Smiths bøger "Seeds of deception" og "Genetic Roulette" - hvis du tør. Og hold øje med genetikeren Mae Wan Ho, som i 20 år har været engageret i den seriøse anti-GMO-oplysning.

Kræv GMO-fri zone i Danmark
Tro ikke på de uoplyste politikere, der siger at det bare er en irrationel angst hos uvidende mennesker - det er dem, der ikke ved, hvad de taler om!
Lad være med at støtte det industrielle landbrug - køb kun kød fra fritgående dyr
Vælg økologisk - og støt dem, der arbejder for, at Danmark bliver en økologisk niche
Der er mad nok i verden, hvis vi spiser mere vegetabilsk protein i stedet for at fodre det i dyrene - og hvis vi holder op med at smide de fleste fisk døde tilbage i havet - og vi spiser op i stedet for at smide ud - og vi prioriterer mad til mennesker før til kæledyr - og så videre.

Spis dig eksamensklar

2011-06-09T00:33:00.000-07:00

Husker man bedre, når man tager et par ekstra kopper kaffe eller flere colaer for at kunne læse lidt længere tid? Kan man gøre noget ved eksamensangst, nervøs mave og hjertebanken, svedige hænder og svimmelhed? For en ernæringsterapeut er der klar sammenhæng mellem hjernens funktion, kostens indhold af næringsstoffer, blodsukkerregulering og stressniveau. Med andre ord: Du husker bedre og holder dig mere klar i hovedet, hvis du passer dine måltider og spiser ”rigtig mad” i en balanceret blanding.
Mia Damhus fra Center for Ernæring og Terapi, fortæller: ”Den opkvikkende effekt af kaffe er størst med den første kop. Mere kaffe påvirker blodsukkeret i uheldig retning, og et meget svingende blodsukker gør os dels trætte, dels mindre koncentrerede. Rigtig mad fordelt ud over mindst 4 ikke for store måltider dagligt er den bedste vej til et stabilt blodsukker. ” Og når ernæringsterapeuter siger rigtig mad mener de næringstæt mad. Altså mad lavet af gode råvarer, hvor det naturlige indhold af fedtsyrer, vitaminer, mineraler og fibre er bibeholdt. Og hvis du ikke mener, du har tid til at lave mad, mens du læser til eksamen, så tro om igen: ”Den tid, man bruger på at lave et enkelt, godt måltid eller på at løbe sig en tur, kommer mange gange igen som bedre koncentration og hukommelse”, siger Mia Damhus.
”Samtidig giver et stort indtag af koffein en øget udskillelse af specielt mineraler. I forhold til hjernens funktion er det rigtig uheldigt, da blandt andet magnesium og zink er centrale i signaloverførsler mellem hjernecellerne. Og vi har brug for masser af hurtige signaler, når der skal læses og læres!”
Hjernen er desuden et fedtorgan – omkring 60% af hjernens vægt er fedt, fortæller Mia. Derfor er det afgørende for hjernefunktionen, at kosten giver den rette blanding af fedtsyrer.
Kroppens stressniveau er med til at give dig de symptomer, der følger med eksamensnerver. Alt, hvad du får undervejs for at få en bedre stressregulering, kommer igen til eksamen – og udover en blodsukkerstabiliserende kost, er det specielt regelmæssig motion, der har en stressbalancerende virkning.
Måske har du ikke meget ro på til meditation, men hvis nervøsitet og angst ved eksamen er noget, du bekymrer dig om, så kan det være en god ide at gøre dig gode venner med din stressregulering. Brug en CD til hjælp, hvor du bliver guidet gennem din indre stressakse.
Hurtig hjælp til klar hjerne:
• Drik rigeligt vand, gerne 2 liter dagligt
• Spis 3-4 lette måltider efter tallerkenfordelingsmodellen
• Snack nødder, tørret frugt, gulerødder og frugt
• Hold dig til max 1 kop kaffe dagligt, gerne om eftermiddagen
• Hold igen på sukker, slik og sodavand – også de sukkerfri
• Ud og løb eller dyrk anden motion dagligt, selvom du læser!
• Tid til afspænding af hjernen hver dag – klassisk musik, meditation, yoga, fordybelses-CD

Bestil CD-en ”Kerneterapi – rejser i dit indre: Hjerte-kredsløb og stressaksen”, CET forlag.

Det mener CET...om calcium

2011-06-08T23:57:00.000-07:00

Calcium – hvor meget skal vi have og hvorfor?

I klinikken på CET er det ganske almindeligt at se klienter, som hver dag tager mellem 800 og 1200 mg calcium, ja op til 1500 mg, som kosttilskud. Sædvanligvis efter anbefaling fra egen læge på baggrund af køn og alder, i en del tilfælde efter knoglescanninger, der viser en knogletæthed i underkanten for alderskategorien.

Imidlertid blev der allerede i 2008 offentliggjort forskningsresultater, der advarede om, at høje doser calcium kunne medvirke til en øget forekomst af blodpropper (læs en dansk formidling her). Langt senere er det nået til dagbladene i Danmark, således i juni 2010 og nu igen i maj 2011. Problemet har været genstand for en del faglig debat. Det efterlader os alle med et spørgsmål: hvem har ret – og hvor meget calcium skal vi have?

Knogler
Calcium anbefales som regel udelukkende af hensyn til knogledannelse hos unge og forebyggelse og behandling af knogleskørhed.

Men er det det vigtigste for knoglerne? Her er nogle klip fra ”evidensen”:

• Stærke knogler bygges gennem belastning (vægtbærende motion).
• Udover calcium, som mange får rigeligt af, er bl.a. K-vitamin og C-vitamin afgørende komponenter – og mange får alt for lidt af begge disse vitaminer.
• Forhøjede stresshormoner afkalker knogler, uanset calciumindtag.
• Inflammatoriske signaler især fra tarmen øger knoglenedbrydning – uafhængigt af calciumindtag
• Specielt er glutenreaktioner årsag til knogleskørhed. Læs NIHs statusrapport her.
• Et højt indtag af kaffe og cola øger calciumudskillelsen og fører til nedsat knogletæthed
• Der er ikke evidens for, at vi i det hele taget har brug for så højt et calciumindtag som de anbefalede daglige tilførsler
• WHO skriver i sin statusrapport om knogleskørhed, at sygdommen IKKE er en kalkmangel sygdom. Læs en meget grundig rapport fra WHO her
• Cochrane Center, en uafhængig kritisk forskningsinstitution, der evaluerer bl.a. medicinsk forskning og metoder, har publiceret et oversigtstudie over ialt 19 forskningspublikationer omhandlende kalk og knoglestyrke hos børn. Konklusionen er, at der ikke er nogen signifikant (betydende) fordel ved ekstra kalk, hverken som kosttilskud eller i form af mælkeprodukter. Det gælder også for de børn, der i forvejen får mindst calcium (i studierne her ca. 400 mg dgl).

Og nu vi er ved mælk:

• Kosten skal indeholde calcium i tilstrækkelig mængde. Men der er ikke evidens for, at et højt indtag af mælk giver stærke knogler. Læs en god artikel v. Christina Warrer Schnohr
• Harvard School of Public Health skriver i sine anbefalinger om knogleskørhed, at man ikke kan have tillid til, at et højt indtag af mælk er helbredsmæssigt tilrådeligt.

CET mener:
Vores anbefaling er, at man sørger for at få et gennemsnitligt indtag af kalk, der ligger på det anbefalede. Men vi anbefaler, at det ikke fortrinsvis kommer fra mælkeprodukter. Der er grund til at vælge mange forskellige kilder til calcium. Læs videre på DTU Food/Foodcomps liste over calciumindhold i fødevarer - klik her.

Vores anbefaling omkring calciumkosttilskud er, at de gives udfra en individuel vurdering, altså til dem, der ikke har et tilfredsstillende kostindtag (læs også læge Jens Erik Bech Jensen). At man har fået målt nedsat knogletæthed betyder ikke i sig selv, at man har brug for et ekstra stort calciumtilskud; vi vil snarere fokusere på de øvrige parametre for knogledannelse; vægtbærende motion, stresshåndtering, inflammationsdæmpende kost, herunder tarmens mikrobiota, og C- og K-vitamin. Af principielle grunde vil vi dog kun meget sjældent ændre på doser anbefalet af lægelige specialister, men snarere tilføje øvrige nødvendige mikronæringsstoffer.

Og er der nogen som helst mistanke om, at mælkeprodukter ikke tåles, er helbredsgevinsten ved at udelade dem langt større end risikoen for calciummangel, som let kan dækkes gennem kosttilskud.

Skal calcium balanceres med magnesium? De lægelige anbefalinger er pt at undgå magnesium for at bedre tilgængelighed og optagelse af magnesium. Vi tillader os at gå på tværs af dette i lyset af overnstående. Ved at satse på at dække flest muligt af de mikronæringstofmangler, der er hos den enkelte, får vi formodentlig det bedste resultat. Og lang tids calciumtilskud har hos mange givet en relativ magnesiummangel, som ses som kramper, muskelspændinger, forhøjet blodtryk, menstruationssmerter, hovedpiner og forstoppelse. De skal have lov at have magnesium! Fra Vitalrådet anbefales også brugen af magnesium for at modvirke calciumtilskudets rolle i udviklingen af blodpropper.

Calcium:
• Varierede kostkilder
• Moderate doser af tilskud (totalt i kost plus tilskud ca. ADT)
• Calcium altid sammen med D-vitamin og magnesium

Ny fokus på kroniske infektioner

2011-05-22T11:29:00.000-07:00

De sidste 3 dage af april afholdt Institute for Functional Medicine sit årlige symposium, i år i Seattle.

Emnet var infektioner, og hovedparten af indlæggene handlede om de vanskeligt diagnosticerbare og vanskeligt behandlelige infektioner med ubehageligheder som Borrelia sp., Bartonella, Babesia, Chlamydophila, Mycoplasma m.fl.
Der sker jo tit det, at når vi tager på konference om et bestemt emne, så ser vi efterfølgende netop det problem hos mange klienter. Jeg mener selvfølgelig, man skal passe på ikke at se spøgelser; men vi har en mindre gruppe klienter, som passer vældig godt i billedet af en kronisk inficeret person.

De har det ikke godt trods en helhjertet indsats med kost, kosttilskud, stresshåndtering, meditation og Kerneterapi.
Deres blodprøver viser ingen unormaliteter.
Gastroskopier og andre invasive tests er normale.
Men de har smerter, træthed, søvnforstyrrelser, immunforstyrrelser, fordøjelsesgener og ofte mentale/neurologiske symptomer fra angst, depression og OCD over hovedpiner til nervesmerter, følelsesløshed, temperaturforstyrrelser mv.

På CET arbejder vi lige nu med at sætte en protokol op for behandling af de vanskelige infektioner. Blandt den del af skolemedicinen, der er bevidst om problemerne, anvendes meget høje, bredspektrede og langvarige kure med antibiotika. Det er ikke en bæredygtig og farbar vej efter min mening. Men heldigvis er der en del erfaringer med behandling med dels urter, dels homøopati (kompleks- og nosoder). Denne vej vil vi følge. Jeg vil her på bloggen med mellemrum lægge lidt mere ud om emnet.

Kød, protein og knogler?

2011-04-10T11:22:00.000-07:00

Dette indlæg er første del af svaret på en kommentar, der er kommet til et blogindlæg fra maj 2010 om knogleskørhed. Budzinski spørger i sin kommentar, hvorfor jeg anbefaler lavt indtag af kød.

Der er forskellige grunde, som måske skal en tur over knæet.

Kød er en kilde til fosfor og trækker derfor Ca/P forholdet den forkerte vej - i forhold til, hvad er tidligere var god latin, nemlig at støtte mineraliseringen gennem at holde et højere Ca/P forhold (> 0,74)(1). Men egentlig, når man besøger de gamle publikationer, er der ret lidt, der understøtter denne Ca/P doktrin. Måske er det ikke rigtigt? Vi vil dog fortsat fraråde cola, som har et meget højt fosforindhold, både med denne og andre begrundelser.
Kød er i kraft sin fedtsyresammensætning mere proinflammatorisk (mere arakidonsyre, som kun kan blive til proinflammatoriske prostaglandiner) end fx. fisk eller vegetabilske proteinkilder. Inflammation er i forhold til knoglerne nedbrydende fremfor opbyggende.
En kødrig kost trækker syre/basebalancen i acidotisk retning. Dette har traditionelt været regnet som ugunstigt for knogledannelsen. Men lad os se på det. Der er i de seneste måneder kommet flere rigtig gode publikationer om netop dette emne. Først vil jeg gøre opmærksom på Pizzornos meget gode oversigtsartikel (2) over syre/baseproblemstillingen, som i mange år har levet et lidt lurvet liv som noget alternative behandlere talte om, uden at der var god dokumentation for det. Pizzorno gør et grundigt arbejde med at opdatere vores viden på området. Artiklen anbefales! Dernæst er der 2 gode kilder omkring protein og knogler. Jesudason og Clifton (3) skriver i konklusionen på et review fra januar 2011: ”Overordnet peger resultaterne på, at kostprotein har en beskeden gavnlig effekt på knoglemarkører og knogledensitet. Denne effekt mangler fortsat at blive vedvarende kædet sammen med nedsat risiko for brud, formodentlig på grund af andre årsager, såsom risiko for fald. Der er i øjeblikket ikke tilstrækkelig evidens for at foreslå, at animalsk protein er bedre eller værre end vegetabilsk protein, eller at mælk eller sojaprotein, respektivt, er mere favorabel end andre proteinkilder.” Og videre Kerstetter m.fl. også 2011: ”Nylige studier (epidemiologiske, isotop- og metaanalyser) antyder, at kostprotein i synergi med calcium forbedrer calciumretention og knoglemetabolisme. Anbefalingen om bevidst at begrænse kostprotein for at forbedre knoglesundhed er ubegrundet og potentielt endda farlig for de individer, der indtager for lidt protein.”

Så hvad gør vi med kødet? Holder os til at anbefale kød indenfor de grænser, der bl.a. kommer fra cancerforskningen (WCRF, SST): max 400 g firbenet kød ugentligt, varierende kødtyper (ikke kun svin og okse), fortrinsvis økologisk kød og ikke hårdt stegt. Og de, som decideret kunne profitere af et proteinindtag over de gængse anbefalinger (0,8 g/kg kropsvægt) er jvf ovenstående kilder fortrinsvis de, som i forvejen har haft et for lavt indtag.

Og i næste blogindlæg kommer svar til Budzinski på det med, at vores forfædre har haft en kødrig kost. Det kan godt tåle en diskussion også.

Referencer:

Basabe Tuero B et al. [The influence of calcium and phosphorus intake on bone mineral density in young women]. Arch Latinoam Nutr. 2004 Jun;54(2):203-8.
Pizzorno J, Frasetto LA, Katzinger J: Diet-induced acidosis: Is it real and clinically relevant? BJN 2010;103:1185-1194
Jesudason D, Clifton P: The Interaction between Dietary Protein and Bone Health. J Bone Miner Metab 2011 Jan;29(1):1-14.
Kerstetter JE, Kenny AM, Insogna KL: Dietary protein and Skeletal Health: A Review of Recent Human Research. Curr Opin Lipidol 2011;22:000-005

Antioxidanter...bedst fra kosten?

2011-04-03T10:59:00.000-07:00

Antioxidanter er blevet en slags mantra i alle hjørner af helse- og sundhedsbranchen. Udfra en grundforståelse af, at frie radikaler er ansvarlige for destruktive processer, der kan føre til sygdom og for tidlig aldring, er tanken at opfange, modvirke eller opdæmme frie radikaler i kroppen med tilstrækkelige mængder antioxidanter. Frie radikaler er stærkt reaktive mellemprodukter i vores biokemi, som altså forekommer som en helt naturlig del af specielt immunforsvaret, energiproduktion og afgiftningsreaktioner; men også en række udefra kommende faktorer øger produktionen af frie radikaler, eksempelvis rygning, stråling (herunder sol), kemisk forurening og mange slags medicin.
Kroppens naturlige værn mod skader fra frie radikaler er dels antioxidante vitaminer fra kosten (A-, C- og E-vitamin), dels antioxidante enzymer, som laves af vore egne celler. Dertil har man gennem en årrække også klassificeret bioflavonoider (farverige forbindelser i plantemad) fra kosten som antioxidanter. Det er dog med dagens viden mere sandsynligt, at de mange forskellige planteindholdsstoffer, som har en gunstig helbredseffekt, virker regulerende på aflæsning af vores gener gennem en påvirkning af epigenomet snarere end ved en direkte antioxidant effekt.
Så hvad kan vi gøre ernæringsterapeutisk for at øge antioxidantreserven i kroppen? Først de hjemmelavede antioxidante enzymer: enzymer er ofte strukturstabiliserede af metaller (fx. mangan, zink og kobber til superoxiddismutase) og derfor er det vigtigt, at der er tilstrækkeligt af det pågældende metal (spormineral) til rådighed. Tilsvarende indgår grundstoffet selen i enzymet glutathionperoxidase, hvilket er grunden til, at selen ofte beskrives som en antioxidant.

Men vi er jo ikke motorer - det er ikke nok bare at fylde mere selen, zink eller mangan på for at øge antioxidantkapaciteten: reguleringen af enzymaktiviteter er underlagt et netværk af påvirkninger. Generelt gælder, at små mængder "stress" af organismen holder den i fuldt beredskab. Ordet stress er her i anførselstegn, fordi det gennemgående nu opfattes som noget negativt. Men i kroppen er en lille smule udfordring, belastning - stress - godt. Så opreguleres afgiftningsenzymer, antioxidante enzymer og immunsystemets parathed. Motion er en af den slags positive udfordringer, der har vist sig at øge produktionen af antioxidante enzymer.

Og nu kommer så pointen langt om længe: Januar måneds FMU (Functional Medicine Update fra www.jeffreybland.com) her i 2011 bragte bla. et interview med Mark Tarnopolsky, MD og PhD og ansat ved McMaster University i Hamilton, Ontario. Mark Tarnopolsky forsker i mitochondrier, cellens energiproducerende organel, og i diagnosticering og behandling af lidelser, der knytter sig til dysfunktion af mitochondrier. I diskussionerne af dette emne påpeger Tarnopolsky, at indtag af tilskud af antioxidanter efter hans opfattelse fører til, at kroppens egen produktion af antioxidante enzymer hæmmes. Nu er det jo ikke sikkert, Tarnopolsky har ret (hør gerne selv interviewet og tænk med). Men måske er det alligevel medvirkende til de tvetydige resultater, der ses omkring effekten af langtidstilskud af kosttilskud.

I samme interview slår Mark Tarnopolsky fast, hvad vi længe har sagt blandt ernæringsterapeuter: De anprisninger, der er af fødevarer som "stærke antioxidanter" udfra ORAC*-værdier har kun teoretisk betydning. Der er ikke påvist nogen overenstemmelse mellem ORAC-værdien af fx. et spændende eksotisk bær og så den antioxidanteffekt, bærret har i kroppen efter indtagelse.

Konklusion (undertegnedes):

En kost med rigelige mængder mange forskellige slags "plantemad" - grøntsager, frugt, bælgfrugter, nødder - bidrager med antioxidante vitaminer og mineraler og påvirker aflæsningen af vores genetiske muligheder gennem en epigenetisk effekt.
Men der er ingen grund til at foretrække store mængder af "månedens superbær" på baggrund af en ORAC-værdi; hellere stor variation af mange slags.
Hos den enkelte, hvor der er symptomer på egentlige vitamin- eller mineralmangler, er kosttilskud en måde hurtigere at komme op på niveau igen.
Men det er måske ikke automatisk bedre for alle raske, velspisende dagligt at tage store ekstra doser antioxidanter.
Motion er formodentlig en vigtig vej til at forbedre kroppens antioxidantreserve.

*) Oxygene radical absorbance capacity

Farlig viden - eller farlig håndkøbsmedicin?

2011-03-09T02:51:00.000-08:00

I november 2010 ramte en skandale forsiderne og TV-avisen, men stormen var kortvarig. Molekylærbiolog Henrik Leffers blev fyret fra sin stilling som forskningsleder på Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion. Årsagen til fyringen var angiveligt, at Leffers forskning udpeger nogle af de mest anvendte smertestillende håndkøbsmidler som hormonforstyrrende.

I foreningen Danske Ernæringsterapeuter fandt vi, at det var så eksplosiv en nyhed, at vi omgående kontaktede Henrik Leffers om et foredrag ved foreningens årlige ajourføringskursus. Vi var så heldige, at han sagde ja, og i februar 2011 havde vi fornøjelsen af et utroligt spændende, 2 timer langt foredrag.

Henrik Leffers og kollegaer har med udgangspunkt i studiet af mandlig infertilitet sporet sig ind på en detailforståelse af de mekanismer, der regulerer udvikling af testikler og deres videre funktion.
Koblingen til den hormonforstyrrende effekt af smertestillende medicin går via prostaglandinsyntesen. Prostaglandin D2 har en central rolle i maskuliniseringen af Sertoli-cellerne i testiklerne, og når dannelsen af PG D2 hæmmes af NSAID-stoffer som acetylsalicylsyre eller paracetamol, får det konsekvenser både på kort og langt sigt. Henrik Leffers og samarbejdspartnere har vist, at risikoen for udvikling af testikelkræft i tidlig voksenalder såvel som nedsat fertilitet kan knyttes direkte til eksponering allerede i fostertilstand for de nævnte håndkøbsmidler. Endvidere betyder forstyrrelsen i prostaglandinsyntesen tilsyneladende også noget for immunsystemets modning, særligt for balancen mellem Th1 og Th2, således, at eksponerede børn også har en signifikant øget forekomst af astma.

Som vi fik fremlagt udredningsarbejdet, er der tale om en stærk sag med rigelig dokumentation. Søg selv på Leffers H i pubmed og følg publikationerne.
At det fører til en fyring, kan således undre. Er det "an inconvenient truth"? For hvad gør man, hvis man skal sige til hele befolkningen, at de dagligdags brugte livskvalitetsforbedrende præparater ikke er uskadelige?
Eller er det for meget på tværs af de vedtagne sandheder om hormonforstyrrende stoffer fra teflon, plast, kosmetik osv?
Men man undervirderer nok forbrugerne - vi kan da godt rumme begge dele!

En ernæringsterapeutisk vinkel er selvfølgelig, at der er stærkt brug for vejledning om antiinflammatorisk kost (regulering af indtaget af fedtsyrer, insulinæmisk effekt og individuelle fødevarereaktioner) som et alternativ til de mange, mange smertestillende doser, der hver dag bruges til at holde livet ud. Så meget desto vigtigere som man nu rutinemæssigt giver syrepumpehæmmere samtidig med NSAID - dvs dobbelt skade, idet optagelsen af næringsstoffer vil falde og allergenicitet af kostproteinerne vil stige.
Der ER et regulært og tilgængeligt alternativ til medicin! Bare kom til os!

Hilsen Mia Damhus, både på vegne af CET, hvor du kan lære mere om disse emner, og DET, foreninge, der organiserer de seriøse ernæringsterapeuter her i landet.

stolt over / glad for

2011-03-09T02:48:00.000-08:00

Det er første gang, jeg skriver på denne blog, og i det hele taget er det første gang, jeg blogger. Så det er jeg rigtig tilfreds med, at jeg nu prøver, og jeg vil gerne lære dette medie at kende. Jeg forestiller mig, at jeg vil skrive ca. 1 gang om måneden om noget, jeg tænker kan give dig, der læser det, nogle tanker om hvordan du forholder dig til dig selv.
Det, der optager mig pt., er vores ret til og vores evne til at anerkende os selv. At være stolte over, glade for noget vi har gjort, været en del af osv. Vi er næsten alle opdraget til at tænke: det kunne jeg have gjort bedre, og det vil jeg gøre anderledes. Men lad os lige en gang stoppe og se på alle de ting, vi HAR gjort godt, har klaret, er kommet igennem på en god led. Og se på de gange, hvor vi gjorde noget vi var glade for, men der var ingen, der så det, og vi havde måske ikke ord for at bede om anerkendelsen. Så nu er tiden inde til at give os selv anerkendelse.
Vi kender vel alle til energien i "at få". Få fra venner, bekendte og alle andre, men kender du også energien at få fra dig selv?
Vi kan prøve at se på det på denne led: at det er ligesom at kaste en sten i vandet og tage imod de bølger, der går ind mod dig selv, så du begynder at se på dit liv sådan her: Åh, her gjorde jeg det godt! Og hvor er det flot, at jeg kunne det! Og ih, hvor er jeg glad for…!. Ja, jeg vil faktisk foreslå dig at bruge den næste tid på at finde 75 ting, du er glad for / stolt over du har gjort, ordnet, været.
Det er ikke sikkert, at du bare lige kan finde 75 ting, men brug nu tid på det i løbet af den næste måned og se, om du måske kan komme op til 100 ting. Du kunne måske sætte 15 min. af i dag og begynde. Din kreativitet vil nok hjælpe dig, så når du først får begyndt, husker du lige pludselig: der var jo også der i 3.klasse, hvor…..
Det der vil ske er, at du begynder at fokusere på dine forcer og glæder. I stedet for på det du kender, det du skulle have gjort anderledes. Vend dine tanker og vær glad for dig. Det er lige så meget de små ting, der tæller, som de store. Nogen gange er det de små ting, der vil føre os længere end store ting. De små ting leder os måske frem til store ting, så husk dig selv på alle de små ting også. Intet er for småt.
Det eneste dette kræver af dig, er lidt tid og lysten til at ændre dine tankemønstre.
Husk
Min liste over ting jeg er stolt over/glad for ved mig:
1
2
helt op til 75
Og måske op til 100??
Rigtig god fornøjelse.
Kærligst Karen, ja jeg ved faktisk ikke engang om man sætter navn på en blog.

Kærligst Karen, ja jeg ved faktisk ikke engang om man sætter navn på en blog.

Økologisk grønt ikke sundere end konventionelt?

2010-10-27T06:33:00.000-07:00

Mia Damhus' reaktion til DTU Foods pressemeddelse: "Økologisk grønt er ikke sundere end konventionelt":

Kære Pia Knuthsen.

En kommentar til DTU Foods pressemeddelelse om jeres resultater, som bestemt er spændende.
Overskriften (Økologisk grønt er ikke sundere end konventionelt) stemmer ikke med indholdet af artiklen - som jo primært handler om de ønskede indholdsstoffer.
Er det ikke korrekt, jvf Fødevarestyrelsens jævnlige kontrolanalyser, at der er langt flere pesticidrester i ikke-økologiske grønstager? Dette er da en væsentlig del af sundhedseffekten ? - og her henviser jeg til bl.a. arbejder fra Grandjeans gruppe på SU og en række studier omkring forekomst af diabetes og/eller insulinresistens hos overvægtige med forhøjet GGT mv.

Jeg finder således overskriften misvisende - eller i hvert fald for vidtgående i sin konklusion. Det ligner mere en journalistisk vinkling end en faglig sådan.
Tager jeg helt fejl?

Med venlig hilsen

Mia Damhus

K-vitamin: opmærksomheden spreder sig

2010-07-13T03:51:00.000-07:00

Kære bloglæser - du har her på siden set os skrive om K-vitamin før. Hvor er det dejligt, at bevidstheden om K-vitamins mangefacetterede betydning også er nået til de officielle kanaler. Efter sommerens konference om vitaminer arrangeret af bl.a. DTU Food kommer der nu en strøm af nye meddelelser ud om nogen af de ting, det ellers har været os andre, der måtte sige. Læs gerne videre her:
http://www.food.dtu.dk/Default.aspx?ID=12968&PID=86105&NewsID=2017
og husk, at du kan tilmelde dig DTU Foods nyhedsbreve, så du kan følge med i udviklingen i de mere officielle kanaler på http://www.food.dtu.dk/Default.aspx?ID=8565.

Fedme, detox og diabetes

2010-06-23T02:12:00.000-07:00

I fortsættelse af indlæg her på bloggen fra 2009: Eksisterer afgiftningsproblemer? kommer her lidt mere om nytten af at tænke på vores afgiftningskompetence. Ganske vist lidt gamle nyheder, men hellere lidt gamle end helt glemt - og hvis det har været oppe i debatten om udviklingen af diabetes endnu, har vi i hvert fald overset det.

Først et citat med et par år på bagen - som de, der var på DETs ajourføringskursus i 2010 har hørt:
”BMI was not associated with prevalent type 2 diabetes when GGT was low normal, suggesting that obesity itself may not be a sufficient risk factor for type 2 diabetes. Practically, this interaction can be useful in clinical settings to identify individuals at high risk for type 2 diabetes.”
Lim JS et al:A Strong Interaction between Serum γ-Glutamyltransferase and Obesity on the Risk of Prevalent Type 2 Diabetes: Results from the Third National Health and Nutrition Examination Survey. Clin Chem 2007; 53(6):1092–1098

Og hvad betyder det? Lim og kolleger skriver her, at hvis man betragter gruppen af overvægtige, er det fortrinsvis de personer, der ud over overvægt også har forhøjet GGT, som udvikler diabetes type 2. GGT, gamma-glutamyltransferase, (kan ses også ses skrevet GGTP, gamma-glutamyl transpeptidase), er et leverenzym. GGT medvirker til regenerering af glutathion, en triaminosyre, som ernæringsterapeuter fra CET vil kende godt: glutathion er dels en vigtig intracellulær antioxidant, dels bruges glutathion som fase 2 konjugand i afgiftningsprocesserne.

Derfor er forhøjede niveauer af GGT en indikation af øget toksisk belastning og deraf følgende øget omsætningaf glutathion. I litteraturen er forhøjede niveauer af GGT specielt sat i forbindelse med miljøtoxiner, men sandsynligvis kan en meget lang række forgiftninger have samme effekt.

Forhøjet GGT er i andre studier sat i forbindelse med metabolsk syndrom og insulinresistens (1),
og når GGT er høj, er abdominalfedme (æbleform) i højere grad associeret til diabetes type 2 (2).

Så udfra ovenstående ser det ud, at den værste risiko er samtidig overvægt og toksisk belastning. Det passer vældig godt med langvarig praksis hos ernæringsterapeuter. Vi betragter toksiske ophobninger som en del af fedmeproblemerne; dels fordi kroppen bruger fedtvæv som lager for svært nedbrydelige forbindelser, dels fordi mange overvægtige er i udtalt mangel på mange nutrienter, som er nødvendige for afgiftning.
Hvilken vej man vælger at afgifte kan og skal diskuteres; hvor radikalt man går til værks og hvilke værktøjer. Men at afgiftning - detox - har en plads også i forebyggelse af diabetes ser ud til at være velbegrundet.

Vi stiller gerne op til en snak om afgiftning; det første skridt er altid en ordentlig revision af kost og livsstil. Det er ikke gjort med lidt fedtreducerede mælkeprodukter. Vi taler om rigtige ændringer, der rykker!

Shin JY, Chang SJ, Shin YG, Seo KS, Chung CH. Elevated serum gamma-glutamyltransferase levels are independently associated with insulin resistance in non-diabetic subjects. Diabetes Res Clin Pract. 2009 May;84(2):152-7
Li M, Campbell S, McDermott R. Gamma-Glutamyltransferase, obesity, physical activity, and the metabolic syndrome in indigenous Australian adults.Obesity 2009 Apr;17(4):809-13

Ernæringsterapi - større mål i sigte!

2010-06-23T01:52:00.000-07:00

Man kunne få det indtryk af tidens tendenser, at den enkeltes forbedringer af kost og livsstil mest handler om at blive smukkere og rigere.
Når vi på Center for Ernæring og Terapi underviser og vejleder mennesker gennem ændringer af deres livsstil henimod noget, der i højere grad regnes for sundt, har vi helt klart et større mål end det.
For den enkelte, som oplever mere energi, velvære, fravær af sygdomssymptomer og smerter, bliver der frigjort et stort potentiale af ressourcer, som kan rettes udad fremfor indad.
Så længe man er bundet af kroniske sygdomme og belastende energimangel eller følelsesmæssige besværligheder, er det svært at have overskud til at engagere sig i vores hårdt prøvede klode eller andre nødlidende medmennesker.
Jo mere vi kan hjælpe med at vedligeholde og fornye den enkeltes ressourcer, jo mere energi kan vi frigøre til det store arbejde det er hver dag at prøve at hjælpe det nære såvel som det store samfund på vej mod fred og balance.
Lyder det lidt stort? Ja, men vi tør godt stå ved de store mål. Det er ganske udmærket at stræbe efter rigdom - men husk nu at bruge den til noget spændende og meningsfuldt, der rækker lidt længere ud.

Cancer - kost og livsstil også del af behandlingen

2010-06-13T07:14:00.000-07:00

I den sidste uge af maj var scenen igen i år sat for en formidabelt spændende konference i Carlsbad, CA ved 17th International Symposium on Functional Medicine. Titlen på konferencen var "Confronting Cancer as a Chronic Disease: Primary Care takes a 360-degree View".

Som altid var prioriteringen ved konferencen at tage afsæt i den bedst tilgængelige forskning og vinkle præsentationerne i forhold til det kliniske perspektiv. Således prioriteres oplægsholdere, der enten selv er involveret i klinisk forskning eller hvis forskning kan ses tæt relateret til klinisk anvendelighed.

Konferencen var udsolgt, og udover deltagere fra ialt 22 andre lande var det selvfølgelig først og fremmest amerikanske læger, heraf en del onkologer, der fyldte salene.

Der var en lang række fremragende indlæg, som med udgangspunkt i masser af solide primærkilder underbygger, at også cancer hænger sammen med de funktionsforstyrrelser, vi som ernæringsterapeuter er ret skrappe til at forholde os til:

inflammation
afgiftningsproblemer eller individuelle genetiske forhold omkring dette
problemer med glykæmisk kontrol, særligt høj insulin som følge af insulinresistens
komplekse fødevarereaktioner, bedst beskrevet er glutenreaktioner
mangel på næringsstoffer, motion, søvn, afstressning

som i høj grad kan påvirkes gennem en ernæringsterapeutisk vejledning om kost og livsstil.

Og det "nye" på konferencen var vel først og fremmest, at der også er rigtig god grund til at inddrage ernæringsterapi i behandlingen, ikke kun i forebyggelsen af cancer. En af de vægtige fortalere er Dean Ornish, MD, som af de fleste vil være bedst kendt for sin forskning i behandling af hjertekarsygdomme gennem radikale kostomlægninger. Både når det handler om at revertere svær åreforkalkning og anden alvorlig sygdom er dr. Ornish helt klar i mælet: der skal laves radikalt om - småjusteringer er ikke nok. Men hvis man faktisk tager fat om de problematisk aspekter af sin livsstil og gør en indsats, er der meget store gevinster at hente.

Fra de forskellige onkologiske centre repræsenteret blandt talerne var det tydeligt, at selvom man kunne have lidt varierende vægtning af indsats, var det gennemgående koncept at tage vare på motion - også af de kritisk syge og sengeliggende - kost, meditation/åndedrætsøvelser og så den traditionelle kemoterapi og/eller strålebehandling oveni dette. Modellen kan variere; nogen centre tilbyder alt fuldt integreret, andre steder ligger det traditionelle onkologiske center dør om dør med et naturopatisk onkologisk center, så det er let for patienterne at søge begge dele samtidigt.
Er der andre end mig, der synes at dette lyder indlysende? Selvfølgelig skal vi ikke sætte patienterne i et dilemma, hvor de føler de skal vælge det ene eller det andet. De bør have mulighed for at vælge alt til uden at blive sat i en loyalitetskrise, og samtidig kunne man ønske sig en kvalitetssikring både af den traditionelle del af behandlingen og den komplementære.
Lad dog patienterne få det bedste af begge verdener; døgnsvingende dosering af kemoterapi, hvor midlerne er udvalgt udfra den enkeltes afgiftningsprofil og gentyping af canceren; kost- og motionsprogrammer tilrettelagt udfra den individuelle historie, behov og muligheder. Undervisning i kropsopmærksomhed, meditation og afspænding. I en sammenhæng, hvor alle bakkede op om helheden. Fremtidsmusik?

Der var på konferencen tydelige tilkendegivelser om de stående diskussionspunkter: kan man anvende antioxidante kosttilskud samtidig med kemoterapi? Med stråling? Virker intravenøs C-vitamin?
For de, som er interesseret i mere detaljeret rapportering om disse ting, kan det lade sig gøre ved Kostakademiets ajourføringskursus i august i år, hvor både Anne van der Merwede og undertegnede refererer fra konferencen.

Men egentlig var det skønt for mig som low-tech ernæringsterapeut at høre, hvor lidt vægt der gennemgående blev lagt på kosttilskud. Ingen tror rigtig på en magic bullet; det er ændringerne af den livsstil, man er blevet syg af, der virkelig tæller. Ikke kapsler med ekstrakt af en eller anden antioxidant fra et særlig bær.
Så vi fortsætter med at forsøge at inspirere de mennesker, der opsøger os, til at finde den vej, der passer for dem at gå for at lægge helbredsproblemer bag sig. Og vi stiller gerne op til samarbejde.

Der er meget højt til loftet. Vi har store ressourcer i den menneskelige krop at trække på. Ikke engang kræft er en enkeltbillet til håbløshed.

Knogleskørhed - ikke bare kalkmangel

2010-05-07T11:27:00.000-07:00

Hvis du, der læser det her, har gået på vores uddannelse til ernæringsterapeut, har du mange gange hørt mig sige det, der står i titlen her. Hvis du har taget Touchpoints 1-dageskursus om Bevægeapparatet, har du fået en dybtgående forklaring om knoglers aktive funktion i kroppens metabolisme. I begge tilfælde vil det følgende ikke være helt nyt for dig, men læs med alligevel!

I martsudgaven af Functional Medicine Update, en uvurderlig månedlig udgivelse fra Jeffrey Bland, er månedens interview (Clinician/Researcher of the Month) Ego Seeman.
Ego Seeman er professor i medicin og endokrinologi ved University of Melbourne, og betragtes i vide kredse som en af verdens førende specialister på området osteoporose, blandt andet takket være omkring 270 videnskabelige publikationer og 22 bogkapitler om relaterede emner.

Ego Seeman beskriver, hvordan en øget porøsitet af knoglemassen kan skyldes flere forskellige mekanismer: de nedbrydende celler (osteclaster) kan være overaktive eller de opbyggende celler (osteoblaster) kan være for langsomt arbejdende. Hos den enkelte person med osteoporose er det altså spørgsmålet, om det er den ene, den anden eller begge mekanismer samtidigt. Hvis dette kunne udredes, kunne man efter Ego Seemans mening bedre målrette den medicinske behandling. Samtidig påpeger han, at den metode, man idag anvender til at undersøge knoglemassen, nemlig måling af BMD (bone mineral density) gennem scanning, ikke er ret god. ("It's not bad, for a start, but it's not really great"....). BMD værdien siger ikke noget om brudrisikoen; halvdelen af de personer, der pådrager sig et brud i hofte/lårbenshals, er ikke osteoporotiske udfra scanning af BMD. Mennesker med små knogler vil ligge lavt i BMD pga knoglestørrelsen, men det siger igen ikke noget om styrken eller kvaliteten af knoglerne.
Ego Seeman peger desuden på vigtigheden af K-vitamin for centrale processer i knogledannelsen. Det vil I kunne huske at have hørt på CET i årevis! Særligt fremhæver han menaquinon-7, som kostmæssigt findes i natto, en traditionel japansk ret af fermenterede sojabønner.

Nu venter vi så bare på, at de officielle råd ved knogleskørhed kommer til at omfatte K-vitamin - selvom det nok ikke bliver natto, vi skal spise alle sammen; det har en noget uvant duft og smag for vestlige ganer. Vælg i stedet rigelige mængder kål, grønne grøntsager og avocado.

En anden central forsker på området knogler er Gerard Karsenty, som beskæftiger sig med den biologiske basis for knogledannelse. Han har bidraget til forståelsen af samspillet mellem inflammation, tarmens nervesystem og knoglevævet og af den direkte rolle, knoglevævet selv spiller i regulering af appetit, blodsukker og vægt.

Så at betragte knoglevæv som blot og bart et calciumholdigt støttevæv for vores fysiske form er ikke bare gammeldags, men også håbløst utilstrækkeligt til at forstå de avancerede sammenhænge, der styrer knogledannelse og -nedbrydning. Og at tro, at et tilskud af calcium og D-vitamin eller 1/2 l mælk dagligt er dækkende kostvejledning ved osteoporose er tæt ved forbryderisk utidssvarende. Ejheller er det solidt begrundet, at lave BMD værdier ved scanninger er grund nok til at starte behandling med bisfosfonater; det ville rigtig rart først at være sikker på, om vedkommende blot har mindre knogler, eller hvis de har en nedsat knogletæthed, om det er en langsom eller hurtig knoglenedbrydning, der er i gang. Ifølge Ego Seeman bør man nemlig lade "de langsomme" være i fred og fortrinsvis behandle dem, der har en hurtigere fremadskridende knoglenedbrydning.
Hvad kan du bruge alt det her til?

Husk, at knogler styrkes gennem belastning: vægtbærende motion dagligt.
Kostmæssigt er K-vitamin, C-vitamin, gode fedtstoffer, masser af grøntsager og bælgfrugter, fisk og lavt indtag af kød nok vigtigere end mælkeprodukter.
Langtidsstress, bl.a. vedvarende søvnforstyrrelser, er stærkt medvirkende til at øge knoglenedbrydning og kan ikke kureres med calciumtilskud eller mælk!
Inflammation nedbryder knogler, og det kan heller ikke kompenseres med calciumtilskud. Det er en tilstand, som skal løses gennem at fjerne årsagen til inflammationen.
Hvis du har fået at vide, at din scanning viser nedsat knogletæthed eller osteoporose, kan du stadig med god grund arbejde videre med punkt 1-3. Vil du gøre mere, så overvej sammenhængen mellem kroniske skjulte fødevarereaktioner og inflammation, og hovedmistænkt er gluten. Osteoporose er et anerkendt følgesymptom ved kroniske glutenreaktioner.

D-vitamin - ikke et vitamin, så pas på!

2010-05-05T05:29:00.000-07:00

Der er gået inflation i ordinationen af D-vitamin. Det er nu ganske udbredt, at personer, der har fået målt lav D-vitamin, kan blive ordineret op til 100-200 microgram dagligt. Det er ganske høje doser, som gives med det mål at få niveauet i blodprøverne op. Jeg vil godt anspore til en vis forsigtighed og respekt i håndteringen af D-vitamin, og hvis du vil vide mere, så læs her en uddybende forklaring på hvorfor.

I de videnskabelige tidsskrifter* diskuteres "den alternative D-vitaminhypotese", som maner til forsigtighed. Forskere som Paul J. Albert, Amy D. Proal og Trevor G. Marshall står som eksponenter for en opfattelse af D-vitamins funktion og regulering, som rækker langt ud over den klassiske vitaminmodel.

For andre vitaminer, fx. B-vitaminer, som typisk virker gennem en aktivering af bestemte enzymer, kan indtag/dosis øges, indtil den ønskede funktion eller maximal effekt er opnået.
D-vitamin er noget for sig. Som så mange andre hormoner har vi en flertrinsregulering, hvor lagerformen - 25(OH)calciferol, i det følgende kort skrevet som 25-D - cirkulerer i blodet og først omsættes til den aktive form - 1,25(OH)2calciferol eller 1,25-D - lokalt hvor der er et behov.
Da D-vitamin påvirker transkription af omkring 900 forskellige gener gennem vitamin D-receptoren (VDR), er der en lang række tilstande, som igangsætter denne aktivering af 25-D til 1,25-D. For eksempel koder D-vitamin/VDR for produktion af vores egne hjemmelavede antibiotika, stoffer, der hæmmer bakterievækst - og stimulerer visse afgiftningsenzymer. Med stigende immunpåvirkninger stiger altså omsætningen af 25-D til 1,25-D.
Den alternative D-vitaminhypotese tager afsæt i denne viden og siger som følger:
Når man i blodet måler lavt niveau af 25-D, er det ikke nødvendigvis mangel på D-vitamin og kuren er ikke nødvendigvis øget indtag. Det kan skyldes, at 25-D er omsat til 1,25-D og afspejler altså et hensigtsmæssigt respons på fx. en tarmdysbiose. Hvis vi så doserer meget store doser D-vitamin som tilskud indtil 25-D stiger, er risikoen faktisk, at man blokerer VDR med 25-D (som passer fint i receptoren). Derved bliver 1,25-D fortrængt fra VDR, og derfor oplever man i første omgang måske en forbedring af symptomer, men på længere sigt en forværring. De ovennævnte forfattere til bl.a. den artikel, der refereres til her, peger på at det er et billede, vi kender fra effekten af glucokortokoider til behandling af inflammation. Disse stoffer giver også i første omgang symptomlindring, men længere tids anvendelse fører til forøget tilbagefald og forværring.

Hvad skal vi bruge dette til?
1. Vi skal ikke bevidstløst gå efter en analyseværdi og styre dosis efter de nye og højere mål (det er ikke ualmindeligt at vores klienter har fået at vide, at de skal op på 100 nmol/l eller højere). Vi kan måske opbløde forståelsen derhen, at hvis "almindelige" D-vitamintilskud på fx. 50 microgram dagligt IKKE er tilstrækkeligt til at flytte blodprøvesvaret op, er det måske fordi der er en aktiv immunreaktion igang og ikke en egentlig mangel på D-vitamin.
2. Vi kan generelt have respekt for, at når vi har med stærktvirkende enkeltstoffer at gøre, så er moderation i det lange løb nok en rigtig god ide.
3. Min personlige holdning, som støtter sig til viden om hormetiske effekter, er at det ikke altid er bedre med mere end med mindre. Men det er vist emne for en ny blog på et tidspunkt.

* Læs videre:
P.J. Albert et al. Vitamin D: The alternative hypothesis. Autoimmunity Reviews 8 (2009) 639–644.
Waterhouse JC, Perez TH, Albert PJ: Reversing Bacteria-induced Vitamin D Receptor Dysfunction Is Key to Autoimmune Disease. Contemporary Challenges in Autoimmunity: Ann. N.Y. Acad. Sci. 1173: 757–765 (2009)

Eksisterer afgiftningsproblemer?

2009-11-25T04:28:00.001-08:00

Søndag aften viste TV sig igen fra sin mest manipulatoriske side.

I en ensidigt sammenklippet udsendelse var budskabet, at alternative behandleres, specielt ernæringsterapeuters, bestræbelser på at afgifte deres klienter er helt til grin.

Blandt andet mente Bente Klarlund, at giftstoffer ikke ophobes. Dette står i klar modstrid med viden fra miljøtoksikologien, hvor det er helt alment kendt, at miljøtoksiner netop akkumuleres og genfindes både i fedtvæv og vitale organer.

For os farmaceuter er det samtidig rigtig gammel viden, at afgiftningen helt specifikt er afhængig af en lang række enzymer, der er underlagt udtalt genetisk variation.

Endvidere kan ernæringsmæssige mangler betyde, at afgiftningsreaktionerne ikke forløber eller sker med nedsat effektivitet.

Tro altså ikke, at afgiftning er noget, vi har opfundet for at få mere at lave. Det er et helt reelt problem, som det bliver vigtigere for hver dag at tage sig seriøst af.

Mia Damhus