søndag den 29. januar 2012

Kosttilskud, kemi og proportionsforvrængning

Så var der lige en artikel til, der kunne hidse folk op mod kosttilskud. Bladet Tænk gennemgår i seneste nummer, hvor farlige kosttilskud til børn er. Og for den almindelige læser bliver det stærk kost (!) lige oven i rapporterne om, at kosttilskud giver en forøget risiko for for tidlig død.

Nu kunne vi som ernæringsterapeuter være ligeglade; vi vejleder først og fremmest om mad. Men vi bruger også kosttilskud til at speede processerne op og fylde de ofte meget store huller, der er i vores klienters næringsstofdepoter.

Og vi er i hvert fald ikke ligeglade med vildledning.
Den artikel, som gav de store overskrifter og fik flere ellers fornuftige mennesker til at fraråde alle slags kosttilskud, er tal udtrukket af data fra the Iowa Women's Health Study (1). IWHS fulgte 38772 kvinder fra 1986 til 2008. Kvinderne havde en gennemsnitsalder på 61,6 år i 1986.
Konklusionen fra forfatterne af artiklen er:
"Hos ældre kvinder kan tilskud af flere almindeligt anvendte kosttilskud med vitaminer og mineraler være associeret med en øget samlet dødelighed; denne association er stærkest for jerntilskud. I modsætning til, hvad mange andre studier har fundet, er calcium associeret med lavere dødelighed."(1)
Det er vigtigt at lægge mærke til formuleringerne. "Kan være" er ikke noget, der er sikkert. Og at jerntilskud er risikabelt til ældre kvinder er velkendt; efter menopausen, hvor vi ikke bliver åreladt månedligt, får vi samme problemer med jerns inflammatoriske effekt som mænd. Og jerntilskud er et kosttilskud, der hyppigt anbefales (af læger) uden en forudgående undersøgelse af jernstatus, men kun på baggrund af blodprocent, og uden opfølgning på effekt og nødvendig varighed.
Det er vel også værd at overveje, hvorfor kvinderne var startet på at tage kosttilskud; måske gruppen, der brugte kosttilskud, havde helbredsmæssige grunde og derved fra starten var i en risikogruppe.

Børnene, da! Det lyder da farligt med de vitaminer! Men hvorfor er der så få, der skriver om al den kemi i verden, som vi VED er i børnene - fra fødslen, hvor navlestrengsprøver indeholder flere hundrede industrielt anvendte kemikalier, og hvor påvirkninger i fostertilstanden trækker lange spor op i livet i form af neuroimmunologiske forstyrrelser. Vi har en af verdens førende forskere på området i Danmark; Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet. Hans gruppe publicerer den ene gyser efter den anden om miljøtoksiner og deres indflydelse på reproduktion og udvikling både i og efter fostertilstand. Fredag d. 27. januar 2012 var Weekendavisen som et af de få medier seriøst på sporet og havde en artikel om Truslen fra teflonpanden med henvisning til Grandjeans seneste artikel i JAMA (2).

Man kan spørge den samlede danske medieverden, om ikke det gennemgående var vigtigere at forholde sig til akkumulerende mængder miljøgifte fra landbrug, industri, husholdning og hjem, som giver medfødte immunpåvirkninger og udviklingsforstyrrelser af især nervesystem - end at skrive om harmløse vitamintilskud. Vores børns største helbredstrussel kommer IKKE fra kosttilskud. De kemiske stoffer, som i hastig stigende mængde og antal integreres i alle mennesker, forøger formodentlig vores børns følsomhed for andre belastninger, såsom stillesiddende livsstil, udpint og ensidig kost og elektromagnetiske påvirkninger.

Lad os se lidt mere presse om og lidt mere pres på landbrugsindustri og anden industri for renere produktion, økologiske produkter og seriøs eftertanke og etisk adfærd også i forhold til eksport.
Vi vil have fertile børn, så vi også får børnebørn!




1) Mursu J et al.: Dietary supplements and mortality rate in older
women: the Iowa Women's Health Study. Arch Intern Med. 2011 Oct 10;171(18):1625-33.
2) Grandjean P et al.:
Serum Vaccine Antibody Concentrations in Children Exposed to Perfluorinated Compounds. JAMA 2012;307(4):391-397

onsdag den 9. november 2011

De 8 kostråd - og en lam historie

Kostråd om pasta og ris er en fejl.
Det er overskriften på en artikel i Politiken, som 31. oktober bragte forskellige instanser forsøg på at bortforklare, at mange mennesker gennem en årrække er blevet fejlvejledt.
Først lod jeg historien ligge. Vi vidste jo godt, at den fortolkning af kostrådene var forkert; vi (ernæringsterapeuter og med os en del andre, der tænker over kost) sagde allerede i slutningen af 1990'erne noget om insulinresistens. Men det er ikke interessant at sige "Hvad sagde vi...". Hovedsagen er, at vejledning og rådgivning generelt - hos alle, også diætister - bliver så god som muligt og tilpasset den enkeltes behov.
Hvorfor så alligevel blogge om det nu så længe efter?

Jeg er stille og roligt blevet mere og mere arrig over indholdet i artiklen. Brug linket og læs den selv; drejningen er nu, at det skulle handle om, at folk har misforstået kostrådene, og at fejlen er i formuleringen. Men helt ærligt - har de fuldstændig glemt, at holdningen på bjerget jo var entydigt, at fedtfri kulhydrater var GODT? At pasta var FINT? At fedtrige fødevarer som nødder og kerner blev anset for farlige, og at vores kostvejledning med stivelsesbegrænsning ved diabetes, vægtproblemer, forhøjet kolesterol osv. var FORKERT?
Der var ikke tale om en fejlformulering - de var galt afmarcheret dengang og alt for længe om at opdage, at de bare videreførte gamle dogmer ukritisk.
Og under alle omstændigheder er der sundhedsprofessionelle, endda kosteksperter, der utvetydigt har frarådet kostplaner med reduktion af pasta og brød. Det kan altså ikke tørres af på den brede befolkning som et forståelsesproblem (og så en lidt løftet pegefinger til Ernæringsrådet for ikke at have overvejet, hvordan de dumme danskere nu kunne misforstå kostrådene).
Øv - hvor ville det være skønt at se det håndteret i retning af en åbning for hurtigere vidensfornyelse, eftertænksomhed overfor nye strømninger fremfor automatisk afvisning.
Vis jer som mandfolk/kvindfolk og indrøm det bare: Det var IKKE en formuleringsfejl. Det var en MISFORSTÅELSE. Som næste gang kan undgås ved en mere smidig og bred ajourføring af viden og ved en mere international orientering. Ved frygtløst at gå løs på vores ernæringsdogmer uanset politiske og erhversmæssige hensyn.

tirsdag den 1. november 2011

Dagens gode nyhed - mere økologi

Dagens tidlige radionyheder annoncerede regeringens erklærede mål om at øge andelen af økologiske råvarer i institutionskost i Danmark til 60%. Hurra! Det kommer lige i forlængelse af den pinlige sag om hvordan dyrkning af genmodificeret soja til danske grise spreder død og ødelæggelse i Argentina.
Mon alle danske forbrugere er klar over, at genmodificerede fødevarer kun bliver deklareret, når vi spiser dem direkte - men ikke, når de har været gennem en gris eller en ko først? At alt ikke-økologisk kød kommer fra dyr, der har fået GMO-afgrøder som del af foderet? Og at der er rigtig god grund til bekymring...læs bare i Jeff Smiths bøger Seeds of Deception og Genetic Roulette.
En cyklus, hvor regnskov ryddes for at dyrke GMO-sojabønner til danske grise - som opfostres under urimelige vilkår og hvis gylle forårsager udbredt iltsvind i danske farvande - understøttet af et jordbrug, der forurener al vores drikkevand med både nitrat og sprøjtegifte.
SIG NEJ TIL HELE PAKKEN - køb økologisk, og hvor du kan biodynamisk. Støt de politikere, der står for de "rigtige" valg. Og skriv et læserbrev, send en e-mail til din lokalpolitiker, skriv et blogindlæg, post det på Facebook, send en tweet.

søndag den 16. oktober 2011

World Dreaming - Verdenskongres for Psykoterapeuter

World Dreaming
Verdenskongres for Psykoterapeuter 2011
Beretning fra Australien

Aboriginals bød velkommen
Udsigten over Darling Harbour, Sydney, fra Convention Centers aula er fantastisk. Det var den også onsdag d. 24. august 2011, hvor formand for Dansk PsykoterapeutoreningErik Wasli og jeg mødtes med 800 andre psykoterapeuter fra 45 lande. Denne dag var der indskrivning til Verdens-kongressen med titlen ”World Dreaming”. Ved indgangen blev vi mødt af indfødte, aboriginals, som sang og spillede og pustede røgelse ud over os for at ønske en god konference. Selve titlen World Dreaming havde som altfavnende tema at tænke over, hvordan vi rundt i verden får en bredere og rigere forståelse for hinanden.
Om aftenen blev der holdt et flot arrangement, nærmest en ceremoni, hvor Her Excellency, Professor Marie Bashir, Governor of New South Wales officielt åbnede konferencen. Hun holdt en venlig, fin tale om hvor glad hun var for at se så mange psykoterapeuter i Sydney, vigtigheden af vores arbejde og hvor langt mange måtte have rejst for at nå helt herned. Konferencen var planlagt af Australiens og New Zealands psykoterapeutforeninger med Anthony Korner i spidsen. Denne aften kom alle kontinenter og organisationer op på talerstolen og sagde velkommen. Det var spændende at se dem alle, og ganske langvarigt. Den sidste taler var fra Sydafrika og han fortalte, at næste verdenskonference bliver holdt i Durban i 2014 i slutningen af august. Emnet vil blive offentligt gjort senere.
Drømmegruppe
Tidligt næste morgen begyndte indlæggene. Først var der mulighed for at deltage i en drømmegruppe, hvilket jeg gjorde. Det var en slags drømme-dialog med 4 facilitatorer, Herbert Hahn, Kathy Laverty, Robert Bosnak og Anthony Korner, alle med erfaring fra Social Dreaming Matrix. En spændende facon at arbejde med drømme på. Flere af australierne havde drømt om det uretfærdige i at aboriginals var blevet behandlet så dårligt i mange år. Deres børn blev ofte fjernet, deres sprog og kultur undertrykt, ja, det var faktisk først i 1950erne at det blev ulovligt at skyde dem! Der var selvsagt en generel dårlig fornemmelse af dette. Det set i lyset af konferencens titel hvor aboriginals beretter, at deres kultur har brugt drømme i mere end 40.000 år, og selv om deres kultur er gammel kan det være, at den indeholder noget relevant for menneskehedens behov i det nye årtusinde. Det blev nogle virkeligt spændende morgener.
Masser af indlæg
Det officielle program begyndte kl. 8.45, med mange fine indlæg. Især syntes jeg at Professor Helen Milroys
(Biography: Helen Milroy is a descendant of the Palyku people of the Pilbara region of Western Australia but was born and educated in Perth. She studied medicine at the University of Western Australia, worked as a General Practitioner and Consultant in Childhood Sexual Abuse at Princess Margaret Hospital for children for several years before completing specialist training in Child and Adolescent psychiatry. )
indlæg om alle de problemer, aboriginals har med at blive anerkendt og taget alvorligt, bør fremhæves. Hun har arbejdet med det i årevis og havde stor viden om emnet. Hun fortalte mange historier, hun havde hørt som barn og hvor hun havde lavet tegninger til, dette bruger hun så i arbejdet med integration og bearbejdning af de problemstillinger, aboriginals kan have.
Spændende lidt senere at høre 3 aboriginals historier om, hvordan de bruger healing i behandlingen af deres venner og på visse hospitaler i Australien. De gik absolut ikke op i om der var evidens for det – de vidste det virkede.
Der var ca. 100 indlæg pr. dag og det siger sig selv, at jeg ikke kunne nå at høre alle. Jeg valgte efter min interesse og valgte bl.a. at høre Ann Madsen, en dansk psykoterapeut som arbejder i Sverige, der holdt et oplæg om The Light in Darkness. Vældig inspirerende, men alt for kort. Mange af oplægsholderne havde fået blot 15 min. til deres oplæg og det er svært at nå at sige meget om behandling på 15 min. Ann mødte jeg dernede og det er spændende at en dansk uddannet svensk psykoterapeut har meldt sig til at holde oplæg. Hendes præsentation var om et maleforløb med en kræftsyg mand. Vi vil prøve at få lavet et fyraftensmøde med hende her i foreningen. Der var rigtig mange modaliteter repræsenteret, narrativ- eksistentiel- krops- kognitiv- terapier m.fl. så dejligt at konferencen var så omfattende.
Fredag aften var der social sammenkomst. Et arrangement for vel 400 tilmeldte terapeuter, ved mindre borde, uden bordplan, startende med en velkomstdrink på en kæmpeterrasse, hvor man selv måtte finde nogen at tale med. Det gav lidt udfordringer. Vi havde mødt en anden dansker også, og såmænd en australier, der talte dansk, så vi hyggede hele aftenen sammen med flere fra Sydney og omegn, Sverige, Singapore og USA. Specielt australierne kunne give os en del information om, hvordan psykoterapien har det i deres land. Det lød absolut, som om de er mere anerkendt end vi er herhjemme.
Spiritualiteten var med
De næste dage valgte jeg de lange indlæg på ca. 1 time - det gav bedre mening, og der var lidt dybere indhold. Der var emner som fx terapi via nettet. Det er der god brug for dernede, hvor afstandene er kæmpelange. Spiritualitet, som jeg personligt tror vi kommer til at høre meget til i fremtiden, også i Danmark, var der også mange interessante indlæg om. Det er første gang at det emne er med på en verdenskonference, men som det blev sagt, så er tiden til det nu, og det er en nødvendig del af psykoterapien. Warwick Middleton (fra Australien) havde et spændende indslag om ”Always daddys little girl”, grufuldt hvor mange der lever med overgreb i mange år. Han havde gjort et stort research arbejde og havde fundet uhyggeligt mange sager, der ligner de rædsler, vi har hørt om fra bl.a. Østrig.
Konferencen sluttede søndag eftermiddag og jeg rejste hjem med mange indtryk, som det tager tid at få på plads. Dog, noget står klart allerede: Det giver en god, solid fornemmelse at vide, at globalt er der mange som os. 800 så lige hinanden i Sydney. Vi laver i princippet det samme, hjælper andre, skaber resultater, fortæller om det. Globalisering er en – nogen gange med rette – udskældt tendens. Men psykoterapi kan også være ”global”. Vi ved meget om, hvordan man kommunikerer, vi er veluddannede og kan kommunikere globalt. Vi kan mødes om det, som er vores sag. Lad os fortsætte med det!
Jeg vil klart opfordre alle medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening til at tænke verdenskongressen 2014 ind i deres planer.
Link: www.WCP2011
Karen Kaae
Næstformand i Dansk Psykoterapeutforening,
EAP ansvarlig

torsdag den 13. oktober 2011

Styrk dit immunsystem

Sæsonen er kommet for snue, influenza, halsbetændelser og småskranten. Sådan behøver det selvfølgelig ikke at være; vi kender alle nogen, der går upåvirket gennem den kolde og mørke årstid. Som forældre ser vi på vores børn og ønsker dem stærkere, med færre sygedage - og så går vi i Matas, helsekost eller på nettet.
Der er mange bud på kosttilskud, der styrker immunforsvaret. Men virker det? Og hvad skal man vælge at starte med?
Før du overhovedet går til kosttilskudene, så overvej helheden!
Søvn: Sørg for at få søvn nok. Voksne har stadig brug for mere end 7 timers søvn; sover man mindre, kan det måles på stressniveauet. Og stress hæmmer immunforsvaret. Nemme måder at sænke niveauet af stresshormoner er at bruge lidt fokus på at trække vejret eller sætte sig mageligt og lytte til stilfærdig musik eller guidede meditationer. Så hvis du mærker influenzasymptomer eller en forkølelse under opsejling, er det en rigtig god ide at gå i seng med det samme fremfor at prøve at klare sig igennem på Panodil.
Motion stimulerer immunsystemet, sænker stressniveauet og får dig til at sove bedre. Det er forebyggende; hvis du først er blevet syg, er hvile, varme og afslapning vigtigere.
Er du eller dine børn sådan nogen, der bliver ved med at blive syge, må man tænke på, at den største del af immunsystemet er lokaliseret omkring tarmen. Og i tarmen er det kosten og tarmens mikrobiota, der er de vigtigste påvirkninger.
Tilskud af gode bakterier (probiotika eller mælkesyrebakterier) er en god ide. Forskningsmæssigt er der gode, men ikke enestående resultater (1) af den slags tilskud, og det fortæller os, at det ikke kan stå alene. Hvis der samtidig er mangel på nødvendige næringsstoffer eller belastninger fra kosten, bliver effekten af de gavnlige bakterier sværere at se.
Kosteftersyn. Ensidig kost eller madvaner, hvor den samme fødevare indtages hver dag, giver grobund for immunreaktioner på maden. Ved tilbagevendende immunproblemer er det en god ide at starte med en bevidst rotation, så der er pause fra de hyppigst spiste fødevarer 3-4 dage om ugen. Har man egentlige fødevarereaktioner, kan det være nødvendigt i en periode at udelade de pågældende fødevarer fuldstændig, for så senere at introducere dem i mindre mængde og hyppighed.
Handler det om børn, hvor bekymringen kan være om de får dækket deres næringsbehov, er det en god ide at konsultere en ernæringsterapeut. Når du ændrer dine egne måltider, kan du bruge tallerkenfordelingsmodellen, så du udskifter med fødevarer fra samme tallerkenafsnit.

Og selvfølgelig kan immunsystemet mangle næringsstoffer.
Vitaminer: A, C, D, E-vitamin er hyppige mangler i danskernes kost, og de er alle vigtige for immunfunktionen.
Mineraler: Zink, selen og jern, som er centrale i immunfunktion, indtager mange også for lidt af.
Fedtsyrer: Især omega-3 fedtsyrer mangler i dagens kost, og de har stor betydning for immunfunktionen.

Skal man nu tage en hel stribe kosttilskud? Hvad er den rette dosis, hvornår har jeg fået nok, og kan man få for meget?
Start med en multivitamin-mineral. Tag dobbelt dosis i den kolde, mørke tid. Hav et beredskab klar hjemme af C-vitamin; tag ekstra, når du mærker optræk til sygdom. En god dosis til voksne er 2 g dagligt. Fedtsyrerne kan ofte klares via kosten; hørfrøolie og laks, sild, makrel og sardiner.

Og overvej så de punkter, der står ovenfor her. Måske får du mere ud af samtidig at gøre en indsats på søvn, afslapning, motion og kost, end bare at prøve at løse det hele med kosttilskud.

Se opskrift på en immunstøttende Hokkaido-suppe i nyhedsbrevet her i oktober 2011. Velbekomme.


1. Hao Q et al.: Probiotics for preventing acute upper respiratory tract infections. Cochrane Database Syst Rev. 2011 Sep 7;9

søndag den 4. september 2011

Ernæringsterapi - stressfaktor eller stresskur?

Under overskriften "Stressworkshop fupper kursister med råd om
mad" bragte 24 timer (www.24.dk) forleden en artikel, som er ret kritisk overfor 2 navngivne ernæringsterapeuter.
Den del af interviewet, der er bragt som direkte citater, er selvfølgelig kun en lille del af de lange interviews, der ligger bag. Som så ofte kan man have en frustration over, at det på forhånd har været besluttet, hvad indholdet skulle være - uanset hvad de interviewede faktisk sagde.

Samtidig er vi jo nødt til seriøst at overveje, om vi går rundt og fupper nogen. Om det vi gør decideret er farligt. Det mener eksperten Per Brændgaard, som tidligere har beskrevet os på Center for Ernæring og Terapi som kvaksalvere, fordi vi uddanner til en mere vidtgående anvendelse af kost som sygdomsbehandling, end man har valgt på bacheloruddannelserne.

I forhold til stress skulle det farlige ligge i, at vi pålægger den stressede endnu mere stress ved at stille krav til kostændringer, der er for besværlige.
Og det er, mener jeg, en helt relevant indvending. Gennemgribende ændringer i kosten med udeladelse af hyppigt spiste fødevarer er en stor udfordring og kræver ressourcer. Nogen vil kunne opleve nederlag og utilstrækkelighed.

Når vi anbefaler kostomlægninger i individuel vejledning, er det altid den fornemste opgave at finde den rigtige løsning til netop den person, vi har overfor os. Det er centralt at vælge et indsatsniveau, der passer til personens samlede ressourcer. Ikke sjældent vælger vores klienter faktisk at gå hurtigere frem og gå videre end vi har aftalt, fordi de hurtigt mærker, at de er på rette vej; men der er klart også personer, hvor vi (læs: jeg) måske rammer forkert og sender dem hjem med en plan, som er for meget for dem. I de tilfælde håber vi så bare, at vores klient bruger muligheden for at ringe eller maile og aftale justeringer i planen.

Når vi taler stress, mener jeg at ernæringsterapien kan to vigtige ting:
  • påpege årsager til skjult stress - altså årsager til forhøjede stresshormoner, som ikke skyldes oplevet livsstress
  • tilbyde skræddersyede forslag til enkle løsninger på at skaffe sig næring nok selv under stress
Det med de skjulte årsager til stress er ret enkelt: Når immunsystemet udfordres til forhøjet alarmberedskab (inflammation), stiger visse af stresshormonerne, ligesom også stigende insulinniveau øger niveauet af stresshormoner. Begge disse faktorer påvirkes gennem kost, tallerkenfordeling, mikrobiota (blandingen af bakterier, svampe og parasitter specielt i tarmen), valg af fedtsyrekilder og stimulansforbrug. Dårlig søvn som følge af utilstrækkelig produktion af søvnhormon kan vi også håbe at påvirke - coenzymer i syntesen af søvnhormonet melatonin er B6, magnesium, B5, B12, næringsstoffer, som mange danskere indtager for lidt af.

Der er altså god grund til at gå i gang med ændringer i kost og livsstil, både ved oplevet stress, men også der, hvor der er stresssymptomer uden en oplevet livsstress.

Derfra og til at sige, at man kan spise sig ud af stress, er der dog et stykke. Hvis man har forhøjede stresshormoner som følge af en højinsulinæmisk kost, fødevarereaktioner, inflammatoriske fedtsyrer og højt indtag af stimulanser som koffein og sukker, kan man jo sænke stresshormonerne ved at ændre på disse kostrelaterede årsager.
Men hvis man lider af familiær eller arbejdsrelateret stress, måske som følge af en manglende evne til at sige nej, sætte grænser og prioritere sig selv - så kan avancerede kostændringer opleves som endnu en pind til ens ligkiste.

Så til os ernæringsterapeuter: irriterende at blive anklaget for at være fuppere! Det er vi ikke. Men en påmindelse om, at det, der for os er hverdag (grøntsager, bælgfrugter, økologi, mad fra bunden osv.), stadig opleves som uoverkommeligt og stressende af mange. Og at med de individuelle klienter har vi god mulighed for at hjælpe dem med enkle, overkommelige, små skridt frem mod en bedre livsstil, som hjælper dem gennem deres stress.
Men at det betyder noget, hvordan vi formulerer os. Kost ved stress er noget andet end Spis dig fra stress; vi lover forskellige ting. Lad os love noget, vi regner med at kunne holde.

Det mener CET...om hørfrø og økologi

Fra 2008 har Fødevarestyrelsen advaret mod brugen af kværnede hørfrø af to grunde: a) indholdet af cadmium, b) indhold af cyanogene glykosider - stoffer, som let danner mitokondriegifte og altså kan hæmme cellens energiproduktion.

Ingen af delene er jo "sunde". Vi har da også fra ernæringsterapeutside allerede for omkring 10 år tilbage konsulteret lægeplantespecialisterne ved Farmaceutisk fakultet på KU (dengang Farmakognostisk Institut) i forhold til de cyanogene glykosider. Derfra var beskeden, at koncentrationen er sådan, at man roligt kan 2 spsk kværnet hørfrø dagligt i for eksempel en smoothie uden at komme i nærheden af problemer.

I forhold til cadmium ser det nok anderledes ud. Vi har rutinemæssigt anbefalet økologiske hørfrø og egentlig på den måde følt os på den sikre side. Det er sådan, at kunstgødning (superfosfat) er den væsentligste kilde til cadmium 1), og at fosfatgødning øger optagelsen af cadmium på bekostning af zink 2). Begge dele taler for, at konventionelt dyrkede (= +kunstgødning, +pesticider) hørfrø har et højere indhold af cadmium end økologiske.
Studier 3) på andre afgrøder end hørfrø har vist meget store forskelle (op til en fordobling af cadmiumindholdet) mellem økologisk dyrkning og brug af kunstgødning og pesticider. Men hverken Fødevarestyrelsen eller andre, vi har kunnet finde, har nye analysetal for, hvor meget cadmium, der er i de økologiske hørfrø, vi køber på det danske marked.

Summa summarum - mens Urtekram er i gang med at skaffe nogle nye analysetal og overveje, om de vil gå ind i at fremskaffe særligt cadmiumfattige hørfrø (og solsikkekerner), må vi jo se forsigtighedsmæssigt på de tal, der er til rådighed.

Anbefalingen fra European Food Safety Authority (EFSA) er max. 0,36 mcg/kg kropsvægt svarer til 21,6 mcg dagligt for en person på 60 kg. 4)

Codex Alimentarius Commission specificerer i sin "General Standard for Contaminants and Toxins in Foods", et tolerabel ugentligt indtag (PTWI) af cadmium på 7µg/kg kropsvægt. Omregnet svarer det til 1 mcg dagligt, altså næsten 3 gange så højt som EFSAs grænse.

Så vi holder os til EFSA, som er mest forsigtig. Med udgangspunkt i konkrete cadmiumværdier fra et finsk studie af finsk dyrket hørfrø 5) bliver regnestykket:

Finsk dyrket hørfrø indeholder fra 0,27 - 1,3 mg/kg hørfrø.

1 spsk vejer max 10 g = max 13 mcg Cd, dvs. 2 spsk kværnet hørfrø dagligt bidrager med 26 mcg dagligt eller 182 mcg ugentligt.

Det er på alle måder for meget! (men husk, at de hørfrø vi køber, måske ligger meget lavere...)

Der er selvfølgelig studier omkring optagelighed; på trods af, at vegetarer har et højere Cd-indtag end kødspisere (da korn, grøntsager og fedtrige frø har det højeste indhold), er de ikke mere Cd-forgiftede end ikke-vegetarer. Dette kan skyldes, at de samtidig får mere støtte til afgiftning, at optagelsen af Cd nedsættes af fibre i kosten, af zink eller andre mineraler.

Alligevel.

Hvad gør vi?

  • Brug hørfrøolie, hvis du vil udnytte frøene som kilde til fedtsyrer
  • Brug bare de hele hørfrø til regulering af tarmfunktionen; de fordøjes ikke, og metallerne inden i kommer ikke ud - men det gør fedtsyrerne heller ikke
  • Køb som altid økologisk

Og har du opskrifter fra os ernæringsterapeuter, hvor der står kværnet hørfrø, erstatter du enten med olie (i smoothies) eller med kværnede mandler, græskarkerner, pinjekerner eller mange slags nødder.

1) Williams CH, David DJ: The effect of superphosphate on the cadmium content of soils and plants. Australian Journal of Soil Research 1973;11(1)43 - 56

2) Gao, X et al.: Soil solution dynamics and plant uptake of cadmium and zinc by durum wheat following phosphate fertilization Plant and Soil, 2011; 338(1-2):423-434

3) Karavoltsos, S. et al. Cadmium content in foodstuffs from the Greek market. Food Addit. Contam., 2002;19:954–962.
4)The EFSA Journal (2009) 980, 1-139
5) Kymäläinen H-R, Sjöberg A-M: Cadmium content of Finnish linseed and estimated consumer intake. Agricultural and Food Science 2006;15 (1)3-11.